Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Indtryk fra Rusland - Literære Indtryk - I. Herodot og Ovid om Landet og dets Klima. Herodot om Skythernes Sæder og Myter. Lighed mellem en skythisk Myte og en i Bylinerne fortalt. Kolaxais og Mikula. Ovid om Kystlandet ved det sorte Hav og dets Beboere. — Nestors Krønike. Sammenligning mellem Nestors og den islandske Sagas Beretninger. — Skandinaver og Russere. — Slavisk Mytologi. Bylinerne. Sammenligning mellem deres Indhold og gammelnordiske Myter og Sagn. — Sangen om Igor. Karakteristik og Prøver af den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
430 Indtryk fra
Rusland
værende Standpunkt. Meget lærerig er ogsaa den
skandinaviske Navneforklaring af Gislason, som slutter
sig til Værket.
I historisk og psykologisk Henseende er en
Sammenligning mellem Stil og Fremstilling hos Nestor
og i de islandske Sagaer af megen Interesse, især
hvor Krønike og Saga behandler samme Personer og
Begivenheder. En Afhandling af den russiske Lærde
Senkovski om de islandske Sagaer i deres Forhold
til den russiske Historie, som findes oversat
paa Dansk, sætter Tanker i Bevægelse og skærper
Læserens Modtagelighed for Nestors Særegenheder
og hans Begrænsning*). Senkovski sammenligner
eksempelvis Punkt for Punkt Ey mandår Saga med de
tilsvarende Kapitler (Kap. 48 ff.) hos Nestor. Den
ærværdige Munk kommer herved stærkt tilkort. Sagaen er
forfattet efter mundlige Fortællinger af Islændere,
som var Deltagere i de beskrevne Begivenheder og
har Øjenvidners Tilforladelighed. Nestor beretter
troskyldigt, med mange veltalende Udsmykninger og
andægtige Betragtninger, om Krigsbedrifter, Sejre og
Nederlag, angaaende hvilke han kun sidder inde med
en utydelig og uforstaaet Overlevering. Islænderne
har havt politisk Begreb og Evne, desuden Vikingers
Forstand paa Taktik og krigerske Sammenstød. Medens
Munken fra Huleklostret i Kiev uden Tanke for de ydre
Vanskeligheder ved at underholde Tropper i aaben Mark
lader Jaroslavs og Svjatopolks Hære staa fulde tre
Maaneder overfor hinanden inden Slaget ved Ljubetsj,
og medens han paa bibelsk Vis meddeler Hærførernes
haanende Taler til Fjenden og Troppernes utaalmodige
Udtalelser om denne Spot, forkorter Sagaen Tiden fra
tre Maaneder til fire Dage, viser hvad Lod og Del
Varegernes Høvding Eymund havde i Slaget, skildrer
hans Omgaaen af Fjenden, hans Angreb paa denne paa
én Gang bagfra og i Fronten, og giver uden alle
Opdigtelser, Udsmykninger og fromme Overvejelser
et anskueligt Billed - om det end synes, som om
Sagaens Forfatter har sammenblandet Fortællingen om
to forskellige Slag (Nestor ved Smith, S. 287).
Skarpest føles Forskellen mellem Klosteraand og
Sagastil i Nestors og Sagaens Beretning om Svjatopolks
(Burisleifs) afgørende Nederlag i Oprøret mod Broderen
Jaroslav (Sagaens Jarisleif). Hos Nestor hedder det:
«Men imod Aften sejrede Jaroslav, og Svjatopolk tog
Flugten. Og da han flyede, kom
") Annaler for Nordisk Oldkyndighed og Historie 1847.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
