Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Indtryk fra Rusland - Literære Indtryk - I. Herodot og Ovid om Landet og dets Klima. Herodot om Skythernes Sæder og Myter. Lighed mellem en skythisk Myte og en i Bylinerne fortalt. Kolaxais og Mikula. Ovid om Kystlandet ved det sorte Hav og dets Beboere. — Nestors Krønike. Sammenligning mellem Nestors og den islandske Sagas Beretninger. — Skandinaver og Russere. — Slavisk Mytologi. Bylinerne. Sammenligning mellem deres Indhold og gammelnordiske Myter og Sagn. — Sangen om Igor. Karakteristik og Prøver af den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Indtryk fra Rusland
431
Djævlen over ham, og hans Knokler blev slappe, saa
han ikke kunde sidde til Hest, og de bar ham i en
Bærestol og bragte ham paa Flugten til Berestije. Men
han sagde: <Flygter med mig, de forfølger os!»
Og hans Tjenere sendte Bud tilbage og sagde: «Se,
om der kommer nogen efter os,» og der var Ingen,
som fulgte dem. Og de flygtede videre med ham,
og han laa i Sindsforvirring og for op og sagde:
«De kommer efter os! iler!» Han kunde ikke holde
ud paa ét Sted og flygtede gennem Ljach-land,
forfulgt af Guds Vrede, og kom til en Ørken mellem
Ljacher og Czecher, og der endte han paa en ynkelig
Maade sit Liv. Den Uretfærdige og Ugudelige blev nu
"efter Fortjeneste, da Dommen kom over ham, efter
sin Bortgang fra denne Verden, hisset overgivet til
Kvaler. Dette saas tydeligt af den dødelige Plage,
som kom over ham og ubarmhjertigt drev ham i Døden,
og efter Døden pines han evigt i Lænker. Dette har
Gud sat til Advarsel for de russiske Fyrster osv.»
I Sagaen er Tilsnittet mindre teologisk. Der
fortælles, hvorledes den praktiske nordiske Høvding
forestiller Jaroslav Nødvendigheden af at lade den
oprørske Broder slaa ihjel; «thi der bliver dog aldrig
Ende paa denne Ufærd, saa længe I begge levere Da
Kongen giver det Svar, at han ikke vil opfordre Folk
til at angribe hans Broder og saa siden saggive dem,
ifald de dræber ham, fortolker Eymund dette Svar,
som det passer ham, drager selvtolvte ud, skjuler sig
i en Skov, ved hvis Rand den fjendtlige Hær ligger i
Lejr, myrder Kongens Broder og bringer Kongen det af
huggede Hoved: «Se nu til, Herre, om I kender Hovedets
- Jaroslav bliver rød. «Denne Daad har vi Nordmænd
øvet, Herre,* siger Eyrnund, <men lad nu din Broder
begrave paa anstændig og hæderlig Vis!» Jaroslav
svarer: «I udførte en uoverlagt Handling, Venner,
som hviler tungt paa mig. I har dræbt ham, begraver
I ham da ogsaa l» Om Fordømmelse af den Faldne
selv fra den krænkede Broders Side er her slet ingen
Tale. Senkovski er rigtigt opmærksom paa Urimeligheden
af at tillægge hin Tids varegisk-russiske Helte den
kristne Munks Afsky for Blodgerninger. Kun Fejghed
var i deres Øjne foragtelig; for den troløse og tapre
Forbryder havde de en Agtelse, som end ikke fornegtede
sig, naar de bar Vaaben imod ham.
Saavel sprogligt som med Hensyn til
Stamme-Ejendommeligheder blev den herskende
Krigerkaste af skandinaviske «Russere>
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
