Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Indtryk fra Rusland - Literære Indtryk - I. Herodot og Ovid om Landet og dets Klima. Herodot om Skythernes Sæder og Myter. Lighed mellem en skythisk Myte og en i Bylinerne fortalt. Kolaxais og Mikula. Ovid om Kystlandet ved det sorte Hav og dets Beboere. — Nestors Krønike. Sammenligning mellem Nestors og den islandske Sagas Beretninger. — Skandinaver og Russere. — Slavisk Mytologi. Bylinerne. Sammenligning mellem deres Indhold og gammelnordiske Myter og Sagn. — Sangen om Igor. Karakteristik og Prøver af den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Indtryk fra Rusland
435
Sæk paa Ryggen. Helten vil hæve Sækken med Enden af
sin Pisk, med Enden af sin Finger, med sin stærke
Haand - han formaar det ikke. Saa springer han af
Hesten og prøver med begge Hænder, med umaadelig
Anstrengelse at løfte den saa tunge Sæk, mens Sveden
løber ned over hans Pande. Han tror tilsidst at
have løftet den til sine Knæ; men det er ham selv,
der indtil Knæerne er sunket ned i Jorden. - I den
lille Sæk havde Gud lagt hele Jordens Tyngde.
Et betegnende Træk, der minder om et af vore
Folkesagn, forekommer endelig hvor Sviatogor og Ilia,
efter at have sluttet Fostbroderskab, tilsammen
besøger Sviatogors gamle Fader. Den Gamle er blind
og tilsyneladende magtesløs. Han beder om at maatte
trykke Ilia’s Haand for at erfare, om de russiske
Boga-tyrer (det er Benævnelsen paa de nationale
Helte) endnu har stærke Lemmer og varmt Blod. Paa
et Vink af Vennen griber Ilia en uhyre Jernstang,
gløder den i Ilden og rækker Oldingen den. «Godt!»
siger han til den unge Helt, «jeg føler, at du har
en kraftig Haand og hedt Blod.»*) - Man ser, det er
Historien om Holger Danske og Bonden,
Af alle disse Bylinernes Heroer er Ingen mere
ejendommelig og typisk end denne Ilia fra Murom. Han
hører til den Digtkres, der til Midtpunkt har
Vladimir, den smukke Sol, men han behandles som
Bondesøn af Digterne med endnu mere Deltagelse
end Fyrsten. Man kan i alle Ruslands episke
Digtninge spore formelige geologiske Lag; man
mærker mere eller mindre tydeligt, hvorledes visse
Naturforestillinger, der er fælles for alle ariske
Folk, omtrent ved det ellevte Aarhundrede begynder
at faa et stedse bestemtere slavisk Præg. De mytiske
Helte, der først er som andre Landes, som det gamle
Nordens f. Eks., bliver afgjort russiske og afgjort
græsk-rettroende. De fødes i en bestemt russisk By,
de slaas paa en bestemt russisk Mark. De himmelske
Bjerge, Floder og Have, der i det ældste mytiske
Sprog betydede Skyer, Regn og Luft, bliver til
russiske Bjerge som Urål, russiske Floder som Dnjepr
og russiske Have som den Kaspiske Sø. Saaledes ser vi
ogsaa Ilia Muromets særpræges. Det fortælles om ham,
at han, før han optræder som Bogatyr, sidder 30 Aar
(det stadige Udtryk for en meget lang Tid) ubevægelig
og lam. Saa kalder to himmelske Oldinge, der
*) Rambaud: La Russie épique. S. 41, 50, 111 ff.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
