Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Indtryk fra Rusland - Literære Indtryk - II. Den russiske Nationalliteratur. Lillerussiske og storrussiske Folkeviser. Deres Ejendommeligheder. Russisk Kærlighed. — Lomonossov, Grundlæggeren af den moderne Literatur. Hvorvidt han er typisk Russer. — Dersjavin og Klassicismen. — Holbergs Indflydelse paa det russiske Teater. — Sjukovski og Romantiken
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
458 Indtryk fra
Rusland
eller vilde forstaa, men som for ham var overjordiske
Væsener, «EngIe», «ledende Stjerners, som han i sine
Festkvad kaldte dem.
Havde han allerede tidligere oversat en Række
betydelige europæiske Digtninge, deriblandt Gray’s i
alle Sprog eksisterende Elegi Landsby kirkegaarden
og Burgers Leonore (Ljudmila), saa udfoldede han
nu for denne Tilhørerkres en uhørt Frugtbarhed som
Oversætter: en Mængde Poesier af Goethe og Schiller,
hele Dramer af den sidste som Jomfruen af Orléans,
Byrons Fangen i Chillon, Moore’s Laila Rookh, den
indiske Digtning Nål og Damasjanti, Fouqué’s Undine
og Hebel’s Allemanniske Digte, H orners Odyssee og
Riickerts Rustem og Sohrab - saa forskelligartet Poesi
gengav hans smidige Evner i flydende russiske Vers.
Paa en Rejse i Tyskland 1821 sluttede han Venskab
med Justinus Kerner, hvem han lignede i overtroisk
Mystik, og gjorde Goethe sit Besøg, dog uden at
vinde den gamle Herres Naade. Des mere behagede
han ^Romantikeren paa Tronen^ Friedrich Wilhelm IV,
der førte ham sammen med Tieck og andre af den tyske
Romantiks Stormænd. Nogle Aar efter hans Tilbagekomst
til Rusland besteg i Nikolajs Person Tilbageslaget
mod alle den første Alexanders Ungdomsønsker om en
oplyst Enevælde i Fremskridtets Tjeneste den russiske
Trone. Snart saa den bløde Sjukovski med smertelig
Forbauselse de ypperste af sine Ungdomsvenner
forviste, andre mindre fremtrædende, men dog faste
Karakterer drage sig bort fra Hofifets Nærhed og
i mørk Taushed søge Ensomhed paa deres Godser. Da
imidlertid paa dette Tidspunkt et Geni af Pusjkins
Rang slog om og forherligede Nikolajs Sejrvindinger
over det ulykkelige Polen, kan det ikke undre En,
at Sjukovski gik ud af denne Krise med fast Tro paa,
at hvad Ruslands Czar ansaa for Ret ogsaa var det.
Efter Pusjkins tidlige Død (1837) stod Sjukovski som
Ruslands første Digter, udmærket af Kejserhoffet paa
enhver Maade, endog udnævnt til Storfyrst Alexanders
(den senere Alexander IFs) civile Opdrager. Naar
han nutildags mindes med Taknemmelighed i Rusland,
saa er det, betegnende nok, mere paa Grund af den
Indflydelse i Menneskelighedens Tjeneste han udøvede
paa den unge, fortræffeligt anlagte Fyrste, end paa
Grund af hans literære Fortjenester. Han vovede at
lægge et Ord ind for mangen politisk Forbryder, som
mindre velanskrevne og mindre behjertede Mænd ikke
havde Mod til at nævne, og han har derved virket
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
