Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Indtryk fra Rusland - Literære Indtryk - III. Pusjkin. Poesiens Frigørelse. Hans Levned og Digtning. Pusjkin og Byron. — Lermontov. Hans Liv og Karakter. Hans Digtning og Pusjkins
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Indtryk fra Rusland
463
oprørske Polakker eller fra de af Frihedskærlighed
med dem følende vestlige Folkeslag. Saaledes maa
hans bekendte Ode til Ruslands Bagvaskere fra 1831
forstaas.
Alligevel var han altfor forskellig fra de verdsligt
sindede Omgivelser, blandt hvilke han var hensat,
altfor dybt original, altfor sær og stolt og
spotsk, altfor beundret og anerkendt af dem, der
forstod hans Snille, til ikke at leve ombrust af
skummende Misundelse og Had. Det var dette Had,
som tilfredstillede sig ved at beskytte den fransk
hollandske Æventyrer Dantés-de Heekeren’s Tilnærmelser
til hans Hustru og som saaledes drev Pusjkin i en
tidlig Død. Berettiget var derfor det Udbrud af Harme,
hvormed den unge Slægt i Rusland gennem Lermontovs
Stemme besvarede Budskabet om Pusjkins Død i den
bekendte Duel.
Pusjkin er den første moderne Personlighed i russisk
Poesi eller, som man ogsaa kunde udtrykke det, den
første fremragende Mand i Rusland, der havde Mod til
at gøre sin Personlighed fuldt ud gældende i Poesi. I
Modsætning til sine Forgængere optræder han straks som
Yngling jegisk, uden Ærbødighed for Overleveringen og
Myndighederne i Literaturen, og han har. allerede som
ung, det Stempel af Storhed paa sin Pande, det Sving
og den Magt i sin digteriske Holdning, der bringer
de Samtidige til i ham at hilse en Høvding. Der er
det Herriske ved ham, som selv Modstandere ikke tager
Fejl af; han er af dem, som bliver lastede, angrebne,
misundte og hadede, men hvem Ingen tillægger den anden
Rang. Foreningen af Vælde og Ynde i hans Sprog overgik
i altfor høj Grad, hvad man tidligere havde kendt.
For en Udlænding staar meget i hans Poesi nu som
ældet. Den overvældende Indflydelse fra Byron, under
hvilken han modnes, er i altfor høj Grad kendelig
i hans kortere fortællende Digte. Af de fire, han
skrev mellem 1821 og 1824, Den Fangne i Kaukasus,
Springvandet i Bachtsjissarai, Røverbrødrene og
Zigøj-nerne er det første mest tiltalende ved
sine Naturbilleder, de to følgende ved en Ægthed i
Digterens personlige Følelse, som den umiddelbare
Efterligning af Byrons Giauren, Den Fangne i Chillon
og Korsaren ikke anfægter; Pusjkins Røvere føler
ganske vist ikke som virkelige Røvere, men han har
troskyldigt og uforfalsket ladet sit Følelsesliv komme
til Orde igennem dem. Zigøjnerne staar højest. Den
friske Vildhed, hvormed Zigøjnerpigcns Skikkelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
