Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Indtryk fra Rusland - Literære Indtryk - III. Pusjkin. Poesiens Frigørelse. Hans Levned og Digtning. Pusjkin og Byron. — Lermontov. Hans Liv og Karakter. Hans Digtning og Pusjkins
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Indtryk fra Rusland
469
agtige Ord, der kunde redde ham. Han under de Andre
deres Glæder; han skænker de Andre deres Beklagelse;
Alt vilde han lide hellere end blive dem lig.
1840 blev Lermontov anden Gang forvist til Kaukasus
for en Duel med en Søn af den franske Gesandt,
Literaturhistorikeren Barante. Han var af Grundsætning
en Modstander af Dueller, men kunde som Adelsmand og
Officer ikke frigøre sig fra de Samfundsfordomme,
som hyldedes omkring ham. Kort efter at han havde
forladt Hovedstaden, udkom hans Roman Vor Tids Helt.
I Kapitlet Taman i denne Bog skildres det, hvorledes
der fraraoes en russisk Officer i en afsidesliggende
Kystby dennes Vaaben og Papirer. Man har ment, at
dette Kapitel skulde give en Art Retfærdiggørelse af
et Digteren betroet Brevs Forsvinden.
I Aaret 1837 var Lermontov fra Pjatigorsk ankommet
til en russisk Lejr i det nordre Kaukasus og havde
overbragt sin Kammerat Nikolaj Martinov 300 Rubler
i Banknoter fra dennes Fader; han forklarede, at
den Konvolut, hvori de havde ligget og hvori der
ogsaa havde ligget et Brev fra den attenaarige Frøken
Natalie Martinov til Broderen, paa Rejsen var blevet
ham frastjaalet af en Zigøjnerske i Byen Taman; men
naturligvis maatte han bestemt fordre, at Martinov
tillod ham at erstatte Tabet. Da Martinov under
disse Omstændigheder ikke vilde modtage Pengene, kom
Vennerne overens om at skænke Beløbet til Regimentets
Sangere.
En Maaneds Tid derefter berørte Sønnen i et
Brev Sagen for sin Fader, der svarte: «Enten maa
Michail Jurjevitsj være synsk, eller han har aabnet
Konvoluten.» Faderen havde nemlig kun sagt, at han
vilde føje nogle Ord til Datterens Brev, hvormed
ogsaa fulgte hendes Dagbogsblade fra Pjatigorsk,
og Ler-mentov kunde følgelig intet vide om de
trehundrede Rubler. Han var meget forelsket i den
unge Frøken Natalie og har øjensynligt ikke kunnet
modstaa Lysten til at erfare hvad hun havde skrevet
om ham selv. Maaske for at synes rolig og uskyldig
begyndte han fra nu af ved alle Lejligheder at holde
sig op over Martinov og drille ham med Spydigheder,
hvad der havde til Følge, at denne engang i en bestemt
Tone og i Kammeraters Nærværelse bad harn om at ophøre
dermed, særligt naar der var Kvinder tilstede.
Undertiden lod Lermontov overfor Martinov Ytringer
falde, der antydede, at han tænkte sig dennes Søster
som sia-tilkommende Hustru, undertiden gjorde han
under det lystige Levned,
G. Brandes: Samlede Skrifter. X.
30
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
