Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Indtryk fra Rusland - Literære Indtryk - V. Turgenjev, den første russiske Forfatter, som bliver international. Hans Sortsyn. Han er Kunstner og Tænker. Hans Virksomhed for Livegenskabets Ophævelse. Karakteristik af ham selv og hans Romaner
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
492 Indtryk fra
Rusland
og Godsejeren og Studenten, unge Piger, der er
lutter Sjæl, udrustede med den fineste slaviske
Ynde, og de kolde, smukkey egenkærlige Koketter, der
hos ham synes utilregneligere i deres H’erteløshed
end andensteds. Han har givet en hel Menneskeraces
rige Sjælelære, og har givet den med dybt bevæget
Sind, uden at Sindsbevægelsen nogensinde plumrer
Fremstillingens gennemsigtige Klarhed.
Turgenjev er blandt alle Ruslands Prosaister den
største Kunstner. Det hænger maaske sammen med,
at han er en af dem, som har levet mest udenlands;
thi har hans lange Ophold i Frankrig end ikke forøget
den Grundsum af Poesi, han medbragte fra sit Hjem,
saa har han dog øjensynligt i Frankrig lært den Kunst
at sætte sine Billeder i Glas og Ramme.
Der strømmede en bred Bølge af Tungsind gennem
Tur-genjevs Sjæleliv og derfor strømmer den
gennem hans Bøger. Hvor ædru og upersonlig hans
Fremstillingsmaade end er, og hvorvel han næsten
aldrig indlægger Digte i sine Noveller og Romaner, gør
hans samtlige Fortællinger dog et lyrisk Indtryk. Der
er fortættet saa megen Stemning i dem, og denne
deres Stemning er ufravigeligt Vemod, en egen,
underlig Vemod uden et Stænk af Følsomhed. Aldrig
giver Turgenjev sig helt hen i Følelsen; det er ved
bunden Følelse, han virker; men ingen vesteuropæisk
Fortæller er vemodig som han. De store Melankolikere
af den latinske Race som Leopardi eller Flaubert
har haarde, faste Omrids i deres Stil, den tyske
Vemod er grelt skemtende eller højtidelig eller
følsom. Turgenjevs Tungsind er i sit almindelige
Væsen den slaviske Stammes i dens Svaghed og Sorg;
den stammer i lige Linje ned fra Sørgmodigheden i de
slaviske Folkeviser.
Alle de nyere russiske Digtere af Rang er
Tungsindige. Men. hos Turgenjev er Sørgmodigheden
Tænkerens, der har forstaaet^ at alle Menneskehedens
Idealer: Retfærdighed, Fornuft, Algodhedy Lyksalighed
er Naturen ligegyldige og aldrig gør sig gældende ved
egen guddommelig Magt. I Senilia har han fremstilt
Naturen som Kvinde, siddende iført en vid grøn Kjortel
midt i en Sal i Jordens Dyb fortabt i Grunden og
Grubien.
«0 vor fælles Moder!» spørger han, »hvorpaa tænker du:
Er det paai Menneskehedens tilkommende Skæbne? Er det
paa de nødvendige Betingelser for, at den kan naa den
højest mulige Fuldkommenhed, den størst mulige Lykke?>
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
