Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Indtryk fra Rusland - Literære Indtryk - V. Turgenjev, den første russiske Forfatter, som bliver international. Hans Sortsyn. Han er Kunstner og Tænker. Hans Virksomhed for Livegenskabets Ophævelse. Karakteristik af ham selv og hans Romaner
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Indtryk fra Rusland
499
elskes. Men neppe opdages de Unges Fortrolighed,
før de rives fra hinanden. Michail sendes bort og
dør straks efter. Faderen, Semen, forfølger sin
unge Broderdatter med vanærende Tilnærmelser og
Tilbud. Endelig dør ogsaa han og efterlader hende
en Aarpenge, som hendes Stedfader hæver. Der gaar
tre Aar . . . seks, syv Aar . . . Tiden svinder. Hun
ser den ligegyldig hen-rinde, og med den Livet. Da
falder en ny Straale af Lys i hendes Tilværelse. En
ung, vakker Mand, hvem hun har vundet, vinder ogsaa
hendes Ømhed; saa hører han fra hendes Omgivelsers,
fra hendes egen bundfordærvede Stedbroders Side de
lumpneste Bagvaskelser af hendes Fortid, og trækker
sig tilbage. Hun tager Gift.
Eller læs Et overflødigt Menneskes Dagbog. Titlen
siger allerede Indholdet. Det er en Dødssyg,
der tilbringer sine sidste Dage med at optegne
den Kæde af jævne Hændelser, der har udgjort hans
unyttige Liv. Han har fra først til sidst været
tilovers i Verden. En Gang har han elsket, men kun
for at lide alle Skinsygens Kvaler og udstaa alle
dens Ydmygelser. Elisabeth elsker ikke ham, men en
ung glimrende Fyrste fra Petersborg, der en kort
Tid opholder sig i Provinsbyen, hvor hun boer. Han
udfordrer Fyrsten, der i Duellen skaaner ham, opnaar
kun at gælde for et slet Menneske og at staa for den
Elskede som en Morder. Selv da Fyrsten forfører og
forlader Elisabeth, og da han er beredt til ligefuldt
paany at tilbyde hende sin Haand, er hendes Afsky
for ham uforandret. Hun giver sin Haand til en
anden, ikke mindre ædelmodig Ven, der er kommen den
ulykkelige Elsker i Forkøbet og som altsaa endog ved
denne Lejlighed gør ham overflødig. Her som altid har
Staklen været det femte Hjul til en Vogn. Og dog føler
man gennem hver Linje hvor sjælfuld, hvor ædelt anlagt
og brav han er. De sidste Dagbogsblade indeholder
den Brystsyges og af Lægen Opgivnes Farvel til Livet.
Jakob Passinkou er endnu en Fortælling af samme
Art. Passinkov hører til den Type af russiske
Personligheder, som Turgenjev med Forkærlighed
skildrer. Ikke synderlig heldig af Ydre, høj, mager,
fladbrystet, ja endog noget rødnæset. Men Panden
er prægtig, Stemmen mild og dæmpet, og som det
tilstrækkeligt betegnende siges om ham: «I hans Mund
klang Ordene: Godhed, Sandhed, Liv, Viden, Kærlighed
aldrig som Talemaader, hvor begejstret han saa end
udtalte dem.» I hans
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
