Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Indtryk fra Rusland - Literære Indtryk - V. Turgenjev, den første russiske Forfatter, som bliver international. Hans Sortsyn. Han er Kunstner og Tænker. Hans Virksomhed for Livegenskabets Ophævelse. Karakteristik af ham selv og hans Romaner
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Indtryk fra Rusland
505
Kvinder der er lige ved at kunne elske, men ikke
formaar det, som Fru Odinzov i Fædre og Sønner,
Kvinder som ufrivilligt besnærer, hengiver sig,
tager sig tilbage, som Irina i Røg, endelig kolde
Bakkantinder, som hin Maria Nikolåjevna, der bortfører
Sanin fra Gemma.
Undertiden kan Uoverensstemmelsen mellem Tænkemaade og
Handling eller Forræderiet staa noget ufyldestgørende
begrundet som i Foraar’sbølger.; det beror i saa
Fald paa, at Turgenjev saa at sige forudsætter
Karaktertrækket bekendt hos sine unge Mænd. I hans
tidligste større Fortælling Rudin (1855) er Studiet
af det Selvmodsigende saa dybt og udtømmende,
at man gennem Svagheden hos denne ene Karakter
forstaar russisk Karaktersvaghed overhovedet. Det
beundringsværdigste ved Digterens Kunst er her den
ikke ringe Deltagelse for Rudin, han har formaaet at
vække, idet han i Pjalten og Frasehelten har vist os
den oprigtigt Begejstrede. Rudin, der taler saa varmt,
fortæller saa glimrende og besidder al «Veltalenhedens
Musik*, er doven, herskesyg, evigt spillende en Rolle,
evigt levende paa Andres Bekostning, kold, naar han
synes varmest, aandeligt afmægtig, naar han synes rede
til at skride til Handling. Og dog viser Turgenjev,
at han fortjener langt mere Medlidenhed end Uvilje,
og at han ikke med Urette udøver stor Indflydelse
paa unge Sjæle.
Mænd med faste Hjerter og’ kraftige Viljer forekommer
ikke blandt Turgenjevs Forgrundsfigurer i hans yngre
Aar. Disse er Hamletter, som nedstammer fra Pusjkins
Onjægin og Herzens Beltov. Vil han skildre en Mand,
der helt er Mand, og til hvem en Kvinde kan se op,
da vælger han som i Helene for at beskæmme sine
Landsmænd en Fremmed, Bulgareren Insarov, som netop
har de Egenskaber, Russerne fra den bedste til den
ringeste mangler. Modellen til denne Skikkelse var en
virkelig Bulgarer Katianov, som har havt Betydning i
sit Fædreland, og som Turgenjev (1855) lærte at kende
gennem en Nabogodsejer Karatejevs Papirer. Ellers
nævnes Mænd, hvem Turgenjev selv beundrer, kun
flygtigt, stilles hen som Baggrundsskikkelser eller
bruges som Modsætninger for at fremhæve Hovedfigurens
Usandhed og Svaghed. Saaledes f. Eks. hin Pokorski i
Rådin, om hvem Lesjnev fortæller med saa henrivende en
Begejstring, og i hvem man vistnok tør se et Portræt
af Kritikeren Bjelinski, Turgenjevs Ungdomsven og
Lærer, hvis Minde han har tilegnet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
