Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Indtryk fra Rusland - Literære Indtryk - V. Turgenjev, den første russiske Forfatter, som bliver international. Hans Sortsyn. Han er Kunstner og Tænker. Hans Virksomhed for Livegenskabets Ophævelse. Karakteristik af ham selv og hans Romaner
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
508 Indtryk fra
Rusland
over jeg raadede! Bazårov, denne Forstandige, denne
Helt, et Vrængbillede! ...»*)
Romanen Røg (1867) lagde Turgenjev ud med en
anden ikke mindre indflydelsesrig Gruppe i Rusland
end den, der havde taget ham Fædre og Sønner ilde
op. Den er nærmest et Slag rettet mod Slavofilerne,
forbitrede dem i ethvert Tilfælde imod ham; Katkof
og Dostojevski blev fra nu af hans bitre Fjender og
Forfølgere. I denne Bog bliver visse vrøvlevorne og
indbildske Skin-Reformatorer kastede til Side med en
skærende Haan, der genkalder en Nordbo Henrik Ibsens
Behandlingsmaade af Stræberne blandt hans Landsmænd.
Men i Ny Jord (1877) Turgenjevs sidste større Værk
og det mangesidigste, han har forfattet, har han
afsluttet sin Samfundskritik ved med dyb, upartisk
Retfærdighed at skifte Sol og Vind lige mellem
Stænder. Slægtled, Retninger og Folkeslag i sit store
Hjemland. Ny Jord staar forsaavidt tilbage for de
ældre større Romaner, som man her for første Gang
stærkt føler, at Digteren længe har levet løsrevet
fra Rusland, erstattende Selvsynet med Læsning af
de i Bladene gengivne Retssager, men dog er denne
Bog det rigeste, fyldigste Udtryk for Turgenjevs
Menneskelighed og Levevisdom, hans Friheds- og
Sandhedskærlighed.
Her lægger maaske paa den mest bekræftende Maade
hans sønlige Følelse for Rusland, hans Vurdering af
den russiske Ungdom sig for Dagen; her fremtræder
utilsløret hans Syn paa dens høje Uverdslighed Ganske
vist strander Alt ogsaa her. Hos Turgenjev strander
jo alle Bestræbelser, mislykkes overhovedet Alt. I
Øjeblikket hersker kun Haabløshed. Den ældre Slægt
med det Sipjægin’ske Frisind er en Gang for alle
opgivet, i den yngre Slægt er der Meget velment,
bliver Meget uegennyttigt iværksat, men Alt er
frugtesløst. Nesjdanov vil gaa ud i Folket, vil
udbrede Flyveskrifter blandt Bønderne; det virker som
et Sindbillede, at Bønderne forstaar det uret, kun vil
drikke med ham, og Menigmands Apostel køres døddrukken
hjem. Ikke uden Grund havde Nesjdanov forud i sit
Digt Søvnen sluttet med dette uforglemmelige Billede:
«Med Brændevinsglasset i Haanden, med Hovedet lænet
mod
*) Briefe von /. S. Turgeniew, Uebersetzt
von H. Rune. 1885 I 96 ff., 214 ff.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
