Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Indtryk fra Rusland - Literære Indtryk - V. Turgenjev, den første russiske Forfatter, som bliver international. Hans Sortsyn. Han er Kunstner og Tænker. Hans Virksomhed for Livegenskabets Ophævelse. Karakteristik af ham selv og hans Romaner
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Indtryk fra Rusland
509
Nordpolen, med Fødderne støttet mod Kaukasus,
o Fædreland! saaledes sover du, hellige Rusland,
dybt og fast og ufortrødent.»
Og dog øjnes i dette sidste store Værk i ubestemte,
fjerne Omrids en Fremtid. Unge Kvinder som Marianne
og Masjurin, unge. Mænd som Markelov, som Solomin,
som Nesjdanov selv forbereder den.
De sidste tyve Aar af sit Liv tilbragte Turgenjev
afvekslende i de to Lande, hans Dannelse skylder
mest, Tyskland og Frankrig. Han boede i Båden-Båden
og Paris. Hans Forhold til Tyskland og Frankrig
var dog meget forskelligartet. Han stod, rimeligvis
allerede i Kraft af nedarvede russiske Forestillinger
og desuden paa Grund af Fru Viardots Nationalitet
Frankrig langt nærmere end Tyskland. Han havde
studeret i Berlin, og Unghegelian-ismens Kritik
havde forfinet og skærpet hans Aand. Men skønt
han dyrkede Goethe som Mesteren fremfor Alle og en
Tidlang i sin Ungdom helt gik op i Heine, skønt han
vedblivende stod i .venskabeligt Forhold til tyske
Digtere og Skribenter som Paul Heyse, Ernst Dohm og
Ludwig Pietsch, talte Sproget flydende og forstod at
vurdere Tysklands videnskabelige Storhed, trods alle
disse Baand, der bandt ham til Tyskland, staar i hans
Bøger som i næsten alle russiske Romaner og Noveller
Tyskerne gennemgaaende i et højst satirisk Lys, nu
og da endog i et hadefuldt. Det er en Svaghed hos
den tyske Kritik, at den ikke har villet se denne
iøjnefaldende Kendsgerning. Vistnok skildrer alle
Folkeslag i Reglen hinanden uden Varme. En Russerinde
hos Victor Cherbuliez eller Paul Heyse (Ladislas
Bolski, Im Paradies, Das Glåck zu. Rothenburg) har
aldrig den smukke Rolle. Men der synes at have været
en Rest af Nationalhad paa Bunden af Turgenjevs Sjæl.
Skønt han visselig paa den anden Side ikke savnede
Blik for Manglerne ved den franske Kultur, indordnede
han sig dog ganske anderledes i den. Han følte sin
Kunst helt forstaaet og paaskønnet i det mod Fremmede
ellers saa fordomsfulde Paris. Han havde lige varme
Beundrere iblandt sine Jævnaldrende (Mérimée),
i den lidt yngre Slægt (Augier, Taine, Flaubert,
Goncourt) og mellem de sildigst optraadte (Zola,
Daudet, Maupassant). Med den Kres af Forfattere, der
samledes om Flaubert, omgikkes han paa en fortrolig og
kammeratlig Fod som med intet andet Lands Skribenter.
Til hans eget Land var Forholdet vekslende.
Som yngre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
