Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Indtryk fra Rusland - Literære Indtryk - VI. Dostojevski. Hans Gladsyn. Hans sammensatte Karakter. Hans kristelige Følelsesliv. Hans første Optræden. Bjelinski og Dostojevski. Hans Fængsling og Dom. Tugthuset i Sibirien. Hans Romaner. Hans Virksomhed som slavofil Journalist
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Indtryk fra Rusland
513
Fjodor Michailovitsj Dostojevski blev født i Oktober
1821 i Moskva i Fattighospitalet, hvor hans Fader
var Læge. Der var i Familien mange Børn og lidet
Raad. Fjodor og Broderen Alexis, med hvem Livet
igennem et fortroligt Venskab og fælles Adhil til
Literatur forbandt ham, blev sendte til den militære
Ingeniørskole i Petersborg og gik ud af den som
Underløjtnanter. Men allerede efter et Aars Forløb
(1844) søgte Fjodor sin Afsked fra Militærtjenesten
for ganske at leve for Literaturen. Han led allerede
da under den Sygdora, der forværredes efter at han i
Sibirien var bleven straffet med Piskning, han havde
Ligfald, og han havde desuden Synsvildelser. Med
Hensyn til de Stoffer, han senere behandler, og hans
Evne til at give Forbryder-Sjælelære er dette Udsagn
af ham til en Ven lærerigt: «Den Ned-slaaethed, som
hos mig følger paa ’Ligfald, har dette Betegnende:
jeg føler mig som en stor Forbryder; det forekommer
mig som om en ukendt Brøde, en forbryderisk Handling
tynger paa min Samvittighed.*
24 Aar gammel skrev han Romanen Fattige Folk. Imod
Slutningen af sit Liv har han i En Forfatters Dagbog
fortalt de Omstændigheder, hvorunder hans første
Indtræden i Literaturen foregik. Da han havde skrevet
sin Roman og ikke vidste, hvorledes han skulde faa
Haandskriftet anbragt, fik han en af sine Venner,
den senere bekendte Forfatter Grigorovitsj, til at
bringe det til Digteren Njekrassov. KL 3 om Morgenen
hørte Dostojevski det banke paa sin Dør. Det var
Grigorovitsj, der kom tilbage med Njekrassov, som
allerede havde læst Romanen og var saa opfyldt af
den, at han havde følt Trang til straks at trykke
Forfatteren til sit Hjerte. Da han højt op ad
Morgenstunden den næste Dag forlod Dostojevski,
gik han med Haandskriftet lige til Bjelinski «den
russiske Tankes Orakel, Kritikeren, hvis blotte Navn
forfærdede Begynderne*. - Der er opstaaet en ny Gogol
- raabte Njekrassov, idet han traadte ind af Døren. -
Javist, de skyder op nutildags som Paddehatte -
svarede Bjelinski ærgerlig og tog uvillig imod
Papirerne. Men Virkningen paa ham var den samme som
paa Njekrassov. Da Forfatteren opsøgte ham, sagde han
med Lidenskab til ham: «Forstaar De selv, saa ung
som De er, hvor sandt det er. De har skrevet? Jeg
tror det ikke. Men der er den sande Kunstner-aand
deri. Hav Agtelse for de Evner, De har faaet, og De
bliver en stor Forfatter.*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
