Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Indtryk fra Rusland - Literære Indtryk - VI. Dostojevski. Hans Gladsyn. Hans sammensatte Karakter. Hans kristelige Følelsesliv. Hans første Optræden. Bjelinski og Dostojevski. Hans Fængsling og Dom. Tugthuset i Sibirien. Hans Romaner. Hans Virksomhed som slavofil Journalist
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Indtryk fra Rusland
533
Glimt af blaa Himmel, som øjnes fra et Kvistværelse i
en stor Bys Forstæder eller gennem den højtanbragte
Rude i en Fange-celle.. Hos ham er Alt Replik, Alt
Samtaler, forsaavidt Alt dramatisk.
Dostojevski er blandt Ruslands Digtere den største
Dialektiker. Han har især sin Styrke i Replikskiftets
forbausende Disputerkunst Talende ni ed sig selv -
og Dostojevski ynder uendelige Enetaler - undersøger
hans Personer en Sag fra forskellige Sider til de
mindste Enkeltheder. Samtalen er hos ham en Art
Forhør, en fortsat Kamp imellem Mennesker, der søger
at fravriste hinanden deres Hemmelighed. Yderst
træffende har Melchior de Vogue brugt det Udtryk om
ham, at han forener en barmhjertig Søsters Sindelag
med en Storinkvisitors Aandsanlæg. Meget sandt har
den samme Forfatter om ham bemærket, at hans Personer
saa at sige aldrig vises os l en rolig Stilling,
lydende Fornuftens Herredømme. Aldrig sidder en af dem
stille ved et Bord, sysselsat med Et eller Andet. Det
hedder: Han laa paa Sofaen med lukkede Øjne, men uden
at sove . . . Han gik paa Gaden uden at vide, hvor
han befandt sig ... Han stod ubevægelig med Blikket
haardnakket fæstet paa et Punkt ude i det tomme Rum,
- De spiser aldrig, men drikker The ved Nattetid. De
sover næsten ikke, og naar de sover, drømmer de.*)
Intet er dem og deres Forfatter fjernere end den
vesteuropæiske Æres-Lovbog, som den fremtræder
skarpest udtrykt i Calderons Dramer og endnu findes
som Levning fra Riddertiden i de romanske og de
tyske Samfund. I den Verden, som Dostojevski aabner
for os, er de mest krænkende Beskyldninger, ja Slag
i Ansigtet intet Vanærende for en Mand. Der tales om
Gennempiskning som om den naturligste Ting af Verden,
l kristelig Aand og i god Overensstemmelse med den
nationale Lønlære betragtes Lidelsen nærmest som et
Gode. En Person hos Dostojevski siger: «Jeg frygter
for ikke at være min Kval værdig*. Kvalen opfattes
som en Art Udmærkelse. Den løskøber altid Nogen eller
Noget. Naar den lides, er Brøden, som gav Anledning
til den, udslettet.
Ja endnu mere: Lidelsen er i denne bagvendte Verden
en Fristelse. Sjatov siger til Stavrogin (Nihilister):
«Ved De, hvor-
*) Vogue: Le Roman Russe S. 257.
G. Braades: Samlede Skrifter. X.
34
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
