Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Indtryk fra Rusland - Literære Indtryk - VI. Dostojevski. Hans Gladsyn. Hans sammensatte Karakter. Hans kristelige Følelsesliv. Hans første Optræden. Bjelinski og Dostojevski. Hans Fængsling og Dom. Tugthuset i Sibirien. Hans Romaner. Hans Virksomhed som slavofil Journalist - VII. Tolstoj. Det Mægtige i hans Væsen og Fantasi. Hans Indbildningskrafts episke Karakter. Hans Virkelighedssans og Gætningsevne. Hans historiske Portræter. Deres Mangler. Hans Skæbnetro. Hans Skildringer af, hvordan man dør. Hans Ideal af Tilbagevenden til Naturen. Hans Sortsyn og det franske. Hans kristelige Socialisme, saa typisk russisk. — Hans Liv og Lære. Hans Virksomhed for Folkeoplysning og Folkeopdragelse. — Hans Portræter. Hvad de lærer. Kramskoj's Portræt og Rjepin's Maleri. Tolstoj som Plovjernsfyrsten. — Sort Jord
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Indtryk fra Rusland
537
Død for Ruslands store folkelige Forfatter.
Sorgen over hans
Bortgang var en Landesorg; 40,000 Mennesker fulgte
ham til Graven. Russiske Studenter sendte et aabcnt
Brev til hans Enke. i hvilket det bl. Å. hedder:
«Aldrig vil Dostojevskis Idealer blive glemte;
fra Slægt til Slægt vil vi lade dem gaa i Arv som
et dyrebart Efterladenskab fra vor store elskede
Lærer . . . Hans Minde vil aldrig slukkes i den
russiske Ungdoms Hjerter, og som vi selv elsker ham,
vil vi ogsaa lære vore Børn at agte og elske den
Mand, hvem vi nu saa bittert og trøstesløst begræder
. . . Dostojevski vil altid staa lysende for os i vore
Livskampe; vi vil huske, at det var ham, der lærte
os Muligheden af at bevare Sjælens Renhed uberørt i
enhver Livsstilling og under alle Omstændigheders
Det var, som man ser, den slavofile Aandsretning,
som ved hans Død beholdt det sidste Ord.
VII
Ruslands sidste store Virkelighedsskildrer og Drømmer,
Grev Lev Nikolåjevitsj Tolstoj, er mægtigere end
Turgenjev, sundere end Dostojevski. Til Turgenjev
nærmer hans Sortsyn ham, til Dostojevski hans
slaviske Fromhed og hans Tro paa den russiske
Menigmand. Med denne sidste har han tilfælles Mistroen
til Vesteuropas Kultur, kun at han udstrækker den
til at gælde al Civilisation.
Hans Fantasi er vidtomfattende, episk. For hans
Vedkommende er Viseners Sætning sand, at Romanen er
det moderne Epos. Han har ikke blot som andre Digtere,
gengivet et Kulturtrin og det saakaldte gode Selskabs
Liv i og udenfor Ruslands Hovedstæder, men han har i
sit største Værk malt en Tidsalder, en Hær, et Folk
og en historisk Afgørelse af første Rang, Napoleons
Felttog og Nederlag paa russisk Grund.
Han fødtes 28. August 1828 paa Godset Jasnaja Poljana
i Guvernementet Tula, mistede 1837 sin Fader, kom 1843
til Universitetet i Kazån, sysselsatte sig med Jus og
østerlandske Sprog, men vendte allerede tre Aar eftev
tilbage til sit Gods. 1851 gik han i Krigstjeneste til
Kaukasus, hvor han skrev sine første Forsøg, deltog
i Krimkrigen, var med i Fægtningen ved Tsjernaja
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
