Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Indtryk fra Rusland - Literære Indtryk - VII. Tolstoj. Det Mægtige i hans Væsen og Fantasi. Hans Indbildningskrafts episke Karakter. Hans Virkelighedssans og Gætningsevne. Hans historiske Portræter. Deres Mangler. Hans Skæbnetro. Hans Skildringer af, hvordan man dør. Hans Ideal af Tilbagevenden til Naturen. Hans Sortsyn og det franske. Hans kristelige Socialisme, saa typisk russisk. — Hans Liv og Lære. Hans Virksomhed for Folkeoplysning og Folkeopdragelse. — Hans Portræter. Hvad de lærer. Kramskoj's Portræt og Rjepin's Maleri. Tolstoj som Plovjernsfyrsten. — Sort Jord
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
542 Indtryk fra
Rusland
har dannet sig af en Tilbagevenden til Naturen. Det
svarer ikke til Rousseau’s, thi det har et gudeligt
Præg; ’men det erindrer derom. Bonden Karatåjev i
Krig og Fred gør saa dybt et Indtryk paa Bezuchov,
ikke blot fordi han er en oprindelig Skabning,
men fordi han har den Forsagelse og den kristelige
Broder-kæiiighed, som det civiliserede Menneske
mangler.
Tolstoj er forsaavidt ren Romantiker som han søger
Idealet ikke foran os, men bag os, i de laveste
Klasser. Han er forsaavidt ikke mistrøstig, som han,
hvor sort han end ser Tilstandene, stadigt selv
stræber at virkeliggøre hint Ideal og formaner
Andre til dets Virkeliggørelse. Herved adskiller
det Sort-syd, der fremtræder i hans Skrifter, ’sig
skarpt fra det, der i vore Dage behersker den franske
Literatur og hvis mest ejendommelige Udtryk man
finder hos Huysmans, en samvittighedsfuld Kunstner,
og et Menneske uden Haab. Dennes Sortsyn bestaar
i, at han kedes og væmmes ved Livet Alt, hvad han
har set og iagttaget, var i utaalelig Grad hæsligt
og plat. Han lider og saares da ved Alt, hvad der
frembyder sig for hans Blik, og meget betegnende er
det, at han har skabt en Romanfigur, som trækker sig
tilbage til et ganske ensomt Liv, hvem Virkeligheden
er saa forhadt, at han erstatter det Virkelige ved
det Kunstige, endog Dagslyset ved kunstigt Lys, og
der fra de simple, altfor lidt krydrede Klassikere,
som han ringeagter, tyer til de stærkt unaturlige
Skribenter (Des Essemtes).
Med dette Sortsyn har Tolstoj’s det ene
Berøringspunkt: Uviljen mod det, som kun er
klart og forstandigt. Men for den typiske franske
Verdensforagter er Livet en værdiløs Ting, hvis Gaade
det ikke er værd at gruble over. Det Eneste, disse
Literaturens Pessimister vurderer og elsker, det er
Kunsten. Og alt det Samme, de afskyr i Virkeligheden,
det vurderer de, naar de finder det i Kunsten. Thi kun
naar Kunstværket næsten udelukkende fremstiller det,
som i sig selv er lutter Hverdagsagtighed og Uskønhed,
er man sikker paa, at det man elsker i Kunstværket,
er Kunsten selv. Kunstelskeren foretrækker endog tit
det Lave og Smudsige som Stof for tilfulde at kunne
nyde Kunsten i Behandlingsmaaden.
For Tolstoj derimod er Livet saa alvorlig og
uudtømmelig en Sag, at hans Deltagelse for Kunsten
fra først af var forsvindende i Sammenligning med
den Deltagelse, hvormed han kresede om Livs- og
Lykke-Spørgsmaal. En selvstændig Værdi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
