Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Russisk - Rauha ved Imatra - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Rauha ved Imatra
565
Grænse forholdsvis nær; det forholder sig med Bonden
her som med den ringeste Matros paa Dampskibene
mellem Calais og Dower, der taler Engelsk og Fransk
lige godt.
Hos de dannede Finner er som bekendt Sympatien for
Rusland Ikke udpræget. De véd, at der truer dem
Farer fra Rusland, En Bog som Jacques Ahrenbergs
Familien paa Hapakoski er et underholdende Vidnesbyrd
om Føiemaaden hos den nulevende Slægt. De ældre
Finner kan slet ikke Russisk, har glemt den Smule,
de nødtvungent lærte i Skolen, og efter de Farer for
Finlands Selvstændighed, som den afdøde Kejsers sidste
Leveaar bragte, og under de Trusler mod Finland og
de Udbrud af Had imod Landet, som dagligt fremkommer
i vore Dages russiske Presse, er det intet Under,
at Følelsen for Rusland og Russerne er kølig. Jeg
har kendt Finner, som end ikke kunde døje Lugten
af Ruslæder; de befandt sig ilde, blot En i Stuen
havde en Portemonnæ af det Stof i sin Lomme. Til
Gengæld forekommer Finnerne som Stamme de finere
Russere pudsige ved deres Flegma. Russeren ser paa
dem som en Italiener paa Hollændere; men de mest
udviklede iblandt Russerne anerkender dog højligt
dette Folks Modstandsevne mod Opgaaen i Rusland
og den Sindsligevægt, der forhindrer det i at lade
sig forlede til Dumheder som jævnlig det polske. I
Profeten har saaledes Finnerne en oprigtig Beundrer,
og alle de Russere, der hører til vor Omgang, har uden
at vide stort om Finnerne eller kende det Ringeste
til den svensk-finske Literatur Sympati for deres
overordenlige Ærlighed, deres Retsind og Fasthed;
kun Trægheden i deres Naturel faar dem jævnlig til
at studse. Hvem véd imidlertid, om ikke selve denne
Træghed kun er Overflade! Der synes at ligge Lidenskab
under den. Mon ikke Finlænderen i Grunden er som
de smaa bomstærke finske Heste, der ikke tager sig
synderlig anselige ud, men dog farer i Firspring op
ad den højeste Bakke med den tungeste Vogn og aldrig
synes at kunne blive trætte ?
Her har efterhaanden samlet sig en hel Kres af
interessante russiske Personligheder, Skribenter,
Musikere, Malere, Malerinder, Filosofer,
Bankierer. Rygtet om, at den ene er her, drager
den anden hertil, og saaledes vokser vor Gruppe
bestandig. I Begyndelsen sad alle vi Bekendte ved
ét langt Bord til vore Maal-tider. Det har allerede
længe ikke mere været muligt, og vi behøver mange
Vogne til vore Udflugter.
G. Brandes: Samlede Skrifter. X.
36
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
