- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Tiende Bind /
577

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Russisk - St. Petersborg - III

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

St. Petersborg
577

De. der ikke netop søger deres Kundskab om intime
udenrigske Forhold i Aviser, véd, at den russiske
Intelligentia er ganske ligegyldig for Alliancen med
Frankrig, hvad saa end Aviser i Dusinvis fortæller
derom. - Medens det republikanske Frankrig af
nærliggende Grunde nedtvinger sin især tidligere saa
levende Uvilje mod Enevoldsmagt, for at udtømme sig i
Hyldest af det despotisk regerede Ruslands Hersker og
Folk, betragter den Haandfuld Frisindede, der er det
store Ruslands Sjæl, det Brød og Salt, der er Ruslands
Sindbilled, det republikanske Frankrig med (iøvrigt
beklagelig) Ligegyldighed, der undertiden stiger til
Uvilje. Det er jo kun godt, at de ikke er barnlige nok
til nu at ønske Rusland et Deputeretkammer, bygget paa
almindelig Stemmeret, eller lignende Vanvid - de véd,
hvor Ruslands Mu-sjik’er holder - men de attraar
og haaber Selvstyre under Bygdevælde, og det kan
de ikke faa fra Frankrig. De ser i første Linje hen
til England, i anden til Germanismen overhovedet. De
véd, at for Ruslands indre Liv betyder Forbundet med
Frankrig intet som helst, selv om den Latterlighed
gentager sig, at den ene Gzar efter den anden staaende
er Tilhører til Marseillaisen^: cMod os har Tyranniet
rejst sin blodige Standart^.

Ruslands Frisindede haaber og tror paa, at det
offenlige Livs Strøm i Rusland vil vende sig. Disse
Mænd mener, at den gamle Konservatisme fra Alexander
III’s Regering er en Pyramide, som nu er stillet paa
sin Spids og rundt om hvilken alle de forskelligste
Grupper af Reaktionære og Konservative hopper og
danser støttende den, vel vidende, at Pyramiden maa
falde, men fulde af Angst for, at den skal falde over
dem.

Disse Grupper tilsammen er den uhyre Masse af
Tsjinovniks (Embedsmænd), som i Virkeligheden regerer
Rusland. Det er nemlig ikke fra Tronen men fra 100,000
Kontorstole af, at dette Verdensrige styres, og det
lige siden Peter den Stores Død, thi ham var det,
der skabte Embedsvælden, da han huggede Landels gamle
Adel, Bojarerne ned. Dette Styre bestaar af alle dem,
der for enhver Pris vil berige sig, forfremmes,
underkue og som derfor bevarer alle Misbrug. De
100,000 Kontorstole kan, naar de vil gøre Modstand,
danne en uovervindelig Skranke. De kan, naar de ordner
sig i Firkant, danne en uigennembrydelig Karré. Ja,
de kan endog, naar de gaar angrebsvis tilværks,
formere sig som et uimodstaaeligt Kavalleri, der
rider alt Ungt og Opadstræbende ned.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:17:33 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/10/0581.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free