- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Tiende Bind /
580

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Russisk - Russisk Undervisningsvæsen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

afbrudt og 350 Medlemmer er straks udtraadte deraf. Dette Udvalg
udgjorde en Afdeling af Det frie, økonomiske Selskab, der førte Tilnavnet det
kejserlige
, fordi Kejserinde Katharina II ved dets Grundlæggelse i 1765
havde givet det Rettigheder og et Reglement, der sikrede det et
omfattende Selvstyre, Grundbetingelsen for en frugtbar Virksomhed. Alle
Czarerne ligefra Katharina til den nulevende Kejser har efterhaanden ved
deres Tronbestigelse stadfæstet disse Rettigheder. Det er kun nogle
Maaneder siden, at de stadfæstedes af Nikolaj II.

I Kraft af disse Forrettigheder har Selskabet kunnet spille en vigtig
Rolle i den russiske Udviklings Historie. Fra sin Grundlæggelse af har
det arbejdet for Livegenskabets Ophævelse, idet det indsaa, at intet
Fremskridt i Agerdyrkning og lignende Virksomhed var muligt, saalænge Folket
var trælbundet og ikke kunde læse. Det skyldes dette Selskab, at de
første offenlige Bogsamlinger blev grundede i Ruslands største Byer. I
1861, da de Livegne var blevne frigivne, erkendte Selskabet det som sin
Pligt at gribe ind til Fordel for Folkeoplysningen og stiftede i dette
Øjemed en ny Afdeling, Udvalget for Elementær-Undervisningen. Landets
ypperste opdragende Kræfter og en Mængde af Tidens højest dannede Mænd
gik lige straks ind i dette Udvalg og arbejdede med fuld Kraft. Nu er
det snart 35 Aar siden, at Udvalget begyndte dette sit Arbejde og dets
Virksomhed har stadig taget til. Det er vanskeligt at opregne Alt, hvad
det har udrettet.

Det har sysselsat sig med Opdragelsesvidenskaben og har udsat
Præmier for de bedste Skrifter om Opdragelse; det har udgivet et stort Antal
Smaaskrifter til billig Pris, alle uddragne af de ypperste Forfattere (Gogol,
Pusjkin, Lermontov, Leo Tolstoj, Turgenjev og andre). Det har gratis
tilsendt de fattige Landsbyskoler mere end en halv Million Lærebøger og
Morskabsbøger. Det har under den sidste russisk-tyrkiske Krig oprettet
250 Hospitalsbiblioteker, der indeholdt indtil hundrede tusinde Bind. Det
har indrettet mere end 200 Bogsamlinger i Provinserne. Det har grundet
den første Uddannelsesanstalt for Lærerinder, der har tjent til Forbilled
for de mange andre, som er blevne grundlagte efter den. Det har
udgivet forklarende og vejledende Bogkataloger. Det har udgivet en
systematisk Oversigt over alle de russiske Skrifter, der kan bruges ved
Elementær-Undervisningen, en Oversigt, der imødekommer Skolens og
Land-Bibliotekernes Krav. Det har ved Udsættelsen af Præmier
fremkaldt Offenliggørelsen af betydelige Værker over Ruslands Historie og af
naturvidenskabeligt Indhold. Det har uddelt Guldmedaljer til fremragende
Lærere. Det har udgivet en Bog, som indeholder de ledende
Grundsætninger for en fornuftig Opførelse af Skolebygninger. Det har i sit eget
Lokale indrettet et helt pædagogisk Bibliotek. Det har taget Del i flere
russiske Udstillinger og desuden i Pariserudstillingen 1878 og har vundet
de højeste Belønninger: Guldmedaljer og Æresdiplomer. I de sidste fire
Aar er dets Virksomhed endda meget betydeligt forøget: Den 1ste Januar
1894 talte Udvalget kun 644 Medlemmer; 1ste Januar 1895 ikke mindre
end 883. Udgivelsen af almenfattelige Bøger har taget et mægtigt
Opsving, og Antallet er i Reglen steget fra Aar til Aar efter en forbavsende
Maalestok:

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:17:33 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/10/0584.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free