Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Russisk - Serge Stepaniak
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Serge Stepniak
597
politisk Følge end den at gøre Ondt værre. Denne
Bog indeholder i Virkeligheden Stepniaks omdigtede
Selvbiografi. Han er de to Personer Andrey og
George. Bogen lærer En, i hvilken Sjælekval og med
hvilken Opofring af ethvert Haab om jordisk Lykke
Stepniak i sin Tid gik til sin Drabs-gerning.
Hans Hus i Woodstock Road blev, som Times ved hans Død
med Rette bemærkede, et Mødested for ikke rettroende
Forfattere og Kunstnere af de forskelligste Folkeslag
og Arter, og det aandelige Midtpunkt for den i London
boende, landflygtige, russiske Koloni.
I England var han tryg. Det hændte saaledes i
November 1895, at han ved en Fest i The Authors
Club for en fremmed Forfatter i hvilken han deltog,
kom til at sidde mellem Hæders-gæsten og en Mand,
der indtog en meget høj Stilling i det engelske
Udenrigsministerium, og Formanden, som anede, at
denne Herre kunde have deltaget i Underhandlinger
med det russiske Ministerium om mulig Udlevering
af Stepniak, nærede endog en vis Uro for, hvorledes
dette vilde løbe af. Men der udspandt sig den højeste
Grad af Nabovenlighed mellem de to Herrer; de kom
fortræffeligt ud af det med hinanden. Der ligger heri
et sandt Vidnesbyrd om engelsk Frisind.
England er jo i vore Dage for politiske Flygtninge
Fristedet, det eneste Fristed i Europa, Ingen uden
en gal Mand, siger de, kunde falde paa at vove sig
ind i Lande som Prøjsen eller Østerrig. Frankrig er
for Tiden Ruslands opvartende Kavaler. Schweiz er for
svagt til at kunne hævde sin Uafhængighed. Saaledes
er kun England tilbage, og Flygtningene nærer da
ogsaa Taknemmelighed mod den engelske Grund.
Men man maa derfor ikke’ tro, at den Landflygtige ikke
længtes hjem. En Aften, da Stepniak for to Aar siden
fulgte mig til Stationen Tarnham Green og temmelig
højttalende gik op og ned paa Perronen, udbrød jeg
uvilkaarligt: «Det er dog godt for Dem, ikke sandt,
at aande engelsk Luft og kunne tale frit uden en
Politispion i Deres Hæle.» Han svarede: «Hvad vilde
jeg ikke give for at aande en Smule russisk Luft!»
Han kom aldrig mere til at indaande russisk Luft. En
Maaned derefter var han ikke mere blandt de Levendes
Tal. Han fik en tragisk Død ved en Jernbaneulykke
den 23de De-
G. Brandes: Samlede Skrifter. X.
38
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
