Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Russisk - Maxim Gorki
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Maxim Gorki
609
den ikke-russiske Læser vanskelig nok. Man maa helst
kende Originalen, naar man skal bedømme Ligheden af
et Portræt.
Gorki er en Beskriver og en Sjælekender; han er
hverken Ideens eller Formens Mand. Af de store
russiske Fortællere, Europa har lært at kende, gik
de ældre ud fra en Idé, Gogol først og fremmest, saa
Turgenjev, Gontsjarov, i sin Alderdom Tolstoj. Med
Undtagelse af den vesterlandsk gennemdannede
Turgenjev havde de alle en Tilbøjelighed til at
drukne i Stoffet; Værker som Krig og Fred eller som
Dostojevskis Romaner er snarere Pakker end Bøger;
der tages altfor meget med; det skorter, selv hvor
man føler franske Forbilleder bag Bogen, meget stærkt
paa formende Evne.
Denne Mangel paa en klar Grundtanke og en
gennemgribende Form kommer frem hos Gorki, naar
han vil udføre et meget stort Hele, som i Romanen
Foma Gordjejev-, han bliver her let uoverskuelig og
Interessen for den ikke meget fængslende Hovedperson
glipper nu og da. Hvor han tumler med mange Personer,
som i Novellen Folk der har været og omstændelig
beskriver dem en for en, fremfører dem for Læseren som
trukne paa en Traad, bliver han ved sin Vidtløftighed,
ved den altfor gode Tid han giver sig, ved sin Mangel
paa Evne til kunstneriske Forkortninger, trættende
og tung. Men i den egenlige Novelle, hvor han kan
fordybe sig i et Par Hovedpersoner, er han Mester og
fuldendt.
Han er ikke netop en Samfundsskildrer; thi næsten
alle hans Bøger drejer sig om Eksistenser udenfor
Samfundet. Han har en Forkærlighed for Vagabunder,
for Folk, der lever udenfor Loven og i Kast med
Loven, for alle Slags Forkomne og Forfaldne, for
Plattenslagere og Tyveknægte og løse Pigebørn. Uden
just at forædle dem, gør han dem dristige,
tiltalende ved deres betingede Ret, deres Livsmod
eller deres muntre Skamløshed eller deres trodsige
Stolthed. Han er ingen Erotiker, er endog efter
russisk Vis blufærdig i Udtrykket, hvad han end
skildrer. Men hans Kvindeskikkelser staar alle højt;
der er noget uoplukket og gaadefuldt ved dem, selv om
de fører Frisprog. En enkelt af hans Fortællinger,
der næsten helt drejer sig om en ung Pige, Varenka
Olessov er ligefrem en Perle. Hun er henrivende og
højst original i al sin Uvidenhed og Særhed. Ellers
optages Forgrunden af hans Fortællinger mest af Folk,
som hører til de Klasser, hvor Sulten og Snapsen
raader, hvor Raaheden og Snild-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
