Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Russisk - Maxim Gorki
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Maxim Gorki
613
drukner i den. Et Hav af Brændevin skyller
her hen over al russisk Grøde.
Foma Gordjejeu indeholder en Mandsskikkelse
og nogle Kvindeskikkelser, som man ikke
glemmer. Mandsskikkelsen er den saare
verdenskloge, visne gamle Købmand Majakin med
sin bidende Livsfilosofi - en næsten Dickensk
Figur. Kvindeskikkelserne er dennes Datter, en ung
Pige, hvis lidenskabelige Lære-tyst og Dannelsestrang
forbliver ustillet, fordi Faderens Haardhed knuser
hende, og hendes Fætter ikke genelsker hende, og et
Par af Volgakystens Kurtisaner, én, som er lutter
underkastende Hengivenhed, og én, som er skøn i sin
Dristighed og Stolthed.
Dog ingen Kvindeskikkelse, Gorki har skabt, kan
maale sig med Varenka Olessov, og heller ingen er
paa langt nær saa udført. Overfor hende er stillet
en tilkommende Universitetsprofessor, en ung Mand
med normale Meninger, forstandig, frisindet, hverken
konservativ eller sværmerisk, der er overmaade angst
for at binde sig til en Kvinde, hvis Meninger han ikke
formaar at bringe i Overensstemmelse med sine egne,
men som stadigt maa kæmpe imod for ikke at overmandes
af den sanselige Tiltrækning, han fornemmer - alt
i alt en Pedant, der ligger under for Gorkis stille
Ironi.
Varenka begriber ikke Nytten af at botanisere. Hvad
Nytte gør det, at man véd, hvordan en Burre vokser? -
«Den samme, som at vide, hvordan Livsprocessen
er i et Menneske.* - Lever da ét Menneske som et
andet? udbryder hun. Spiser og drikker jeg som en
Bonde? og skulde virkelig mange leve som jeg? - Paa
Spørgsmaalet, hvordan hun da lever, svarer hun med
at fortælle, hvorledes hun tilbringer sin Sommerdag,
d. v. s. hvilken Lykke det er for hende at se Solen
skinne, at springe ud i det kolde Vand, indaande
Skovduft, kommandere Huset, se Maane og Stjerner
komme frem om Aftenen, alt dette med en ung, frisk
Veltalenhed, som viser, at Abstraktioner ikke er til
for hende; liun er et altfor virkelighedskært Væsen
dertil.
Og som al Abstraktion, saaledes ligger al Humanitet
hende fjernt. Hun fortæller, uden Blu, at hun har
givet Karlen en god Dragt Prygl og vil ikke indrømme,
at der er noget urigtigt deri. Der skulde tærskes,
og Svinet havde drukket sig fuld; men han skal ikke
understaa sig til at drikke, naar der skal arbejdes.
Docentens veltalende Foredrag over Humaniteten
fremkalder hos hende kun Beundring for, hvor smukt
og flydende han taler.
G. Brandes: Samlede Skrifter. X.
39
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
