- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Ellevte Bind /
5

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Europa og Asien - Italien - San Giorgio

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

San Giorgio
5

II

Faa det Sted, hvor Or San Michele staar, blev
allerede i det 8. Aarhundrede bygget en Kirke for
St. Michael; den ned-reves midt i det 13. Aarhundrede,
og paa Byggepladsen holdtes Kornmarked, som man
snart gav Ly under en Loggia med et Kornmagasin
over. 1337 fattedes den Beslutning at erstatte den,
gamle Murstens-Loggia med en ny af stærke, huggede
Sten, og ethvert af Lavene maatte forpligte sig
til at smykke en af Pillerne med en Skytshelgens
Billed. Snart blev Markedsrummet paany forvandlet til
en Kirke, og i Aaret 1406 blev den Lavene paalagte
Forpligtelse fornyet, og det i den Form, at de inden
ti Aar skulde være til Ende med Opstillingen af
deres Skytshelgene. Man henvendte sig til Datidens
største Kunstnere. Saaledes udførte Ghiberti
Johannes den Døber for Købmændene, Giovanni di
Bologna St. Lukas for Dommerne og Notarerne, endelig
Donatello St. Petrus for Slagterlavet, St. Marcus for
Linnedvæverlavet og den ypperste af alle Statuerne
St. Georg for Pansersmedene.

Aldrig vil det kunne lykkes mig at sige, hvor smuk
jeg finder denne Figur. Den er sjældent ude af mit
Sind. Den hører for mig til de faa, fuldkomne, i Et
og Alt udadlelige Kunstværker, som er Menneskehedens
dyreste Skat, en stadig Kilde til Glæde for Slægt
efter Slægt; som Keats har sagt det: A thing o f
beauty is a joy for ever.

Det er vanskeligt at tænke sig et gunstigere Forhold
mellem Kunsten og Samfundet end det, som gav Anledning
til Udførelsen af dette Værk. Det var ikke en Fyrste
eller en Rigmand, der privat gjorde Bestilling hos
Kunstneren. Det var Folket selv, det i Lav, i Gilder
organiserede Folk. Og som Bestillingen ikke udgik
fra et Kabinet, men fra en folkelig Forening og
bragte Offenlighedens Friluft med sig, saaledes blev
heller ikke det bestilte Kunstværk et Kabinetsstykke,
men et Friluftsmindesmærke om Borgersind og folkelig
Kunstsans.

Donatello (egenlig Donato di Betto Bardi)
fødtes 1386. Hans Fader Nicolo, der tilhørte
Urtekræmmerlavet, tog lidenskabeligt Del i de
florentinske Partikampe, ja blev sorn Landsforræder
dømt til at slæbes til Retterstedet ved en Æsclshale
og halshugges. Han unddrog sig ved Flugt denne
Dom. Men 1380 blev Retssagen optaget paany og den
Dømte kendt uskyldig.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:18:22 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/11/0009.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free