- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Ellevte Bind /
7

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Europa og Asien - Italien - San Giorgio

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

San Giorgio

(Henrik Percy) med denne San Giorgio. Hotspur
er. nemlig Renæssancens Modstykke til Achilles;
St. Georg staar midt imellem dem.

III

Medens alle Rejsende, som kommer til Florents,
opsøger Michelangelos David, er der langt færre, som
valfarter til Do-natellos St. Georg. Og dog er denne
Statue fuldt saa skøn og fortjente i endnu højere
Grad at elskes og »beundres. Da det af kyndig Haand
er blevet eftervist, at denne ved sin personlige
Originalitet saa slaaende Billedstøtte ikke i sit
Motiv kan betegnes som helt original, eftersom den har
adskillige middelalderlige Forbilleder (Jul. Lange:
Et Motivs Historie)^ saa er det fristende for en
lidenskabelig Beundrer af Donatello at minde om,
hvor meget Michelangelo paa sin Side skylder denne
Figur om end ikke med Hensyn til sin Davids Holdning,
saa dog til dens Udtryk og hele Karakter. Og David
er jo ikke det eneste Eksempel paa, at Michelangelo
har laant af Donatello. Hans berømte Moses er helt
igennem en (Energien overdrivende) Efterligning
af Donatellos siddende Johannes Evangelisten - en
genial, Forbilledet overtræfFende, Efterligning,
men en gennemført.

Donatello har fuldendt sin St. Georg i sit tredivte
Aar 1416. Fulde fem Hundrede Aar er gaaede hen,
siden Mesteren fødtes, men hans Ry, som alt i hans
eget Aarhundrede var stort, er ikke blegnet siden da,
Straaler snarere med stedse klarere Glans, alt som
Tiderne rinder. Den Kultur, for hvilken hans Person og
hans Værk er et Udtryk, viser sig stedse mere som den
eneste i Længden solide efter Oldtidens Civilisation.

Naar det tyvende Aarhundrede, som snart oprinder,
skal søge sig et Grundlag, hvorpaa det kan bygge sin
fineste, ikke-videnskabelige, Kultur, da vil det
rimeligvis med Uvilje vende sig fra det nittendes
smuldrende Fundamenter og neppe mindre afgjort fra
Revolutionstidens Nedbryden og Reformationstidens
Protester; men det vil ikke kunne andet end søge
tilbage til den eneste store moderne Fortid: det
femtende Aarhundredes italienske Renæssance. Den Tid
og dens Værker vil da blive dyrkede som Ingensinde
før.

G. Brandes: Samlede Skrifter. XI.
2

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:18:22 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/11/0011.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free