Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Europa og Asien - Italien - Italien omkring 20. September 1870
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
10 Italien omkring 20
Septbr. 1870
ø
fortrolige Sejrsbulletin’er og udelukkede ikke Glæden
over Sejrene selv. Man saa f. Eks. under Overskriften
II Re Guglielma ed il sno buon dio (Kong Vilhelm
og hans gode Gud) Tegninger, der forestillede,
hvorledes Treenigheden hjalp ham Støvlerne af,
hvorledes Forsynet bragte ham Kaffe paa Sengen,
hvorledes den hellige Aand lovede ham Pomade for hans
Skaldethed. Men Sympatien for Tyskerne var derfor
ikke mindre udpræget. Italienerne kendte og kender
ikke de nordiske Folks Frygt for Gudsbespottelse
i Billedkunst og Ord. Lige op ad disse Tegninger
hængte andre, der udtrykte Hadet til Pavemagten: én
forestilte Kristus, som gengiver en værkbrudden Kvinde
(Friheden) sin Førlighed, og Ingen tog Forargelse af,
at Kristus havde Garibaldis Ansigtstræk og bar hans
røde Skjorte. Paa en anden Tegning saas Italien som
romersk Bondekone fejende for sin Dør, og mellem
Skramlet bemærkedes en Pavekrone og de hellige
Nøgler.
Nogle Dagbogsuddrag fra hine bevægede Dage vil, bedre
end tilbageskuende Overvejelser formaar, levendegøre
deres Stemning.
Parma, den 15de September. Jeg blev i Dag i Museet
hele Dagen, og for ikke at spilde Tid lod jeg
Opsynsmændene bringe mig hvad Frokost, de kunde, til
deres private Lejlighed dér. Da jeg er kommen hertil
for Correggio’s Skyld, vil jeg ikke forsømme noget
Øjeblik til at studere ham, og da jeg straks købte
for 70 Lire Fotografier efter ham, var Opsynsmændene
meget gæstmilde. De bragte mig Brød, Ost og Druer,
og mens jeg spiste, ræsonnerede de om Politik. Som
alle Italienere, jeg^har kendt, nærede de et sandt
Had til Frankrig. Alle Velgerninger, Frankrig har
vist Italien, havde de glemt, men Navnet Mentana
fik dem til at blusse. Selv disse simple Mænd kunde
udenad Telegrammet Les chassepots ont fait merveille,
Beretningen om de franske Chassepot-Geværers Sejr over
Børn paa femten, seksten Aar, bevæbnede med Sabler
og Pistoler. En af dem, der forstod at forbinde
sine Perioder og forberede sine Effekter, udbrød
med sydlandsk Veltalenhed: <Ligesaa saare som vi
erfarede, at Frankrig havde erklæret Prøjsen Krig,
Frankrig, som befriede os for én Herre for at give
os en anden, Frankrig, som har haanet os og negtet
os Rom, Frankrig, som har plyndret os for Nizza og
Savoyen i Nordvest, som var Skyld i Aspromonte og
skød os ned ved Mentana - saa genlød ét Skridt over
hele Italien: Leve Prøjsen!» - Hvilken Retorik!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
