- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Ellevte Bind /
14

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Europa og Asien - Italien - Italien omkring 20. September 1870

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

14 Italien omkring
20. Septbr. 1870

Italiens Ven og Forfærdiger. Men langt fra at skade
os, er dette os saa nyttigt, at vi gaar over hans
Lig til Rom. Ja, hvad næsten er latterligt, lidt før
eller lidt siden kommer nu Prøjsen til at tilbyde os
Nizza oden Vederlag ...»

Rom, den Ilte Oktober. Toget standsede i Mørkningen
ved Monte Rotondo, hvor Jernbanen i Anledning af den
italienske Hærs Angreb var sprængt. Vi maatte gaa
en lang Strækning i Slud og Uføre, til vi naaede
det ny Tog, der ventede paa os. Jeg gjorde Rejsen
med den amerikanske Billedhuggerinde, Vinnie Ream,
som udfører Lincoln-Mindesmærket til Washington. Vi
blev skilte under den lange Vandring til Fods,
men jeg havde bedt hende holde en Plads ved Siden
af sig til mig, hvad hun gjorde. Da jeg stadig er
i hendes Selskab, trænger jeg ikke til de Danskes,
og det er godt; thi jeg kommer daarligt ud af det
med dem. Da jeg forleden kom ind paa Genio og spiste
Frokost ved deres Bord, faldt Samtalen paa Politik, og
da jeg i maaske vel ligefremme Ord udtalte min ringe
Beundring for den Maade. hvorpaa vore hjemlige Blade
oplyser deres Publikum om Europas Forhold, tog et Par
af Herrerne sig den Frihed at være ret uartige imod
mig. En Maler sagde mig, at jeg var «meget arrogant
og meget ungdommelig^, og en Billedhugger tilføjede,
at han ansaa saadan Tale for «uhæderlig*. Hvorpaa
jeg rejste mig, betalte min Mad og gik for ikke at
se dem eller Stedet mere.

Jeg gik ud og saa paa Brechen, den kære Breche,
inden den bliver muret til, som ret nu vil ske. En
Hagl af tunge Granater faldt paa selve Porta Pia,
nogle over Porten, hvor der er et smukt malet Billed
af Madonna med Barnet. En Granat er gaaet ind paa
hver Side af Madonna; men hverken hun elier Barnet
er ramt - heldigvis, for Overtroens^Skyld. Derimod
har, meget betegnende, to moderne Apostelskikkelser
i Portnicherne begge tabt Hovedet. Walter Runeberg
tog en halv Granat med sig paa Stormdagen. Det er
et fælt Mordredskab, tungt, saa jeg knap kan løfte
den. Brechen selv er saa stor, at 50 Mand kan staa
der ved Siden af hverandre. Muren er svær, mange af
de nedfaldne Stykker er tykkere, end min Arm er lang,
og omtrent seks Alen i Omkres. Meget lærerigt er det
at sammenligne et Fotografi, taget under Stormen paa
Brechen, med en fri Tegning af samme, som ses i alle
Vinduer. Paa Fotografiet gaar Soldaterne langsomt,
forsigtigt mod Hullet, alle med Geværet ved Kinden;
nogle ligger faldne og synes at vride sig; kun
Officererne,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:18:22 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/11/0018.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free