Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Europa og Asien - Italien - Filomena. En Studie over romersk Almue
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Filomena
23
Maaneder, jeg har boet her, og for første Gang i
den Maaned, jeg har ligget syg, kom hun herind,
uden at jeg havde kaldt eller ringet. Hun havde en
rød Silkehue med Guldbræmme paa Hovedet. Hvad siger
De, Herre! sagde hun, og hendes klare Latter genlød i
Stuen. Jeg forfriskede min syge Person ved at betragte
saa megen Ungdom, Styrke og Glæde i al Mag; saa sagde
jeg hende nogle venlige Ord, og opmuntret heraf brød
hun ud i en Strøm af Veltalenhed om al den Glæde,
hun lovede sig. Det var det første Karneval, hun saa;
hun kom jo fra Bjergene og skulde endnu dette Foraar
tilbage. Himmellykkelig var hun over sin Hue. Hun
minder mig altid med sin kraftige Legemsbygning om
den unge Kæmpepige i Æventyret, der tager en Bonde
og hans Plov i sin hule Haand.
Filomena er høj som en middelhøj Mand, fintbygget men
dog med stærke Skuldre. Hun gør et Indtryk af munter
Livsglæde. Hun har selv syet alt, hvad hun har paa:
et stakkels lille graat uldent Skørt med en Bort i
italienske Farver, der foroven er gjort halvandet
Kvarter længere ved Tiløgnihg af Shirting. En tynd
rød- og sortstribet Trøje, som hun bærer, et Slags
løs Garibaldi-Kappe, skal dække denne Tiløgning, hvad
den kun højst ufuldkomment gør. Hovedet er lille og
pikant; Haaret svært, blaasort; Øjnene klart brune,
udmærket skaarne, smilende og snilde. Munden har
smalle, røde Læber og de skønneste Tænder, jeg
erindrer at have set. Farven er brun, ensartet,
medmindre hun rødmer; saa bliver hun mørkere
brun. Hendes Vækst er sjældent smuk, men hendes
Bevægelser tunge, saa man straks ser, hun ingen
Opdragelse har faaet. Hun har imidlertid Trækninger
med Skuldrene, Maader, hvorpaa hun vender og drejer
det nydelige Hoved, som er aldeles allerkæreste.
Jeg har sendt Filomena i Byen at købe et Pund Figner
til mig og et til sig. Mens hun er borte, tænker jeg
paa, at jeg ikke noksom kan lykønske mig til mine
fortræffelige Værtsfolk. I Reglen er disse romerske
Værtsfolk efter Alles Sigende Banditter. Da den norske
Billedhugger F. var dødssyg, har Konen, hos hvem han
havde lejet, end ikke talt til ham; hun gik ud og lod
ham ligge ene i Huset. Da den danske Dilettant S. laa
for Døden, har hans Værtinde end ikke set til ham
en Gang om Dagen eller villet give ham en Drik Vand,
saa at han blev nødt til at holde sig en Tjener. Fra
V. har hans Værtinde stjaalet en Kikkert, en Frakke,
en Del Penge osv. De fleste Fremmede
G. Brandes: Samlede Skrifter, XI.
3
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
