- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Ellevte Bind /
30

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Europa og Asien - Italien - Filomena. En Studie over romersk Almue

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

30
Filomena

forbi: en af dem havde en stor flad Kurv med lutter
dejlige hvide Roser; han satte en lang Hellebard i
Hanken, rakte saaledes Kurven op til Prinsessen og
blev rigt belønnet med Buketter. En Spøgefugl havde
en god Ide, der gjorde Lykke. Hao lod KL 5 en Blære
i Skikkelse af en kolossal Kalkun gaa i Vejret i
det blinkende Sollys. Den var saaledes indrettet,
at den med et Udtryk af højst komisk Følsomhed snart
drejede Hovedet tilhøjre, snart kælent tilvenstre,
alt som den steg. Hele Gorso genlød af Latter og
Haandklap. Hestevæddeløbet til Slutning var der lidet
ved. Hestene farer afsted, hidsede ved den Raket,
man afbrænder ved deres Hale og ved alle de spidse
Kugler, der hænger omkring dem, ikke at tale om
Mængdens Hyl. Klokken 6 var jeg hjemme og i min Seng.

K. B. var her i Besøg, hvem Filomena af Hjertet hader
og foragter, siden den Dag, han drak sig fuld i min
Vin. Da han var gaaet, sagde hun: Brutta bestiet, jeg
glemte at se efter, om han var ren i Dag. Hun og Maria
paastaar nemlig, at han af alle mine Bekendte er den
eneste, som ikke bærer propert Linned, Dette Punkt,
Renligheden, er for Tiden blevet en Yndlingstanke
for Filomena. Det er hendes store Stolthed, at hun er
ren, og hun spørger mig hver Dag, om hun er det. Hun
hører nemlig til Renlighedens Nyomvendte, og Saadanne
Frafaldne eller Ny-indviede er jo i alle Religioner
de heftigste. Da jeg kom her i Huset, var hun sort
i Ansigtet og vaskede sine Hænder en lille Gang om
Dagen. R. brugte da det Udtryk om hende, som var en
Smule overdrevent, at satte man hende op mod Væggen,
vilde hun klæbe fast. Saa iagttog hun med uforstilt
Forbauselse, hvor mange Gange jeg vaskede mig og
forlangte frisk Vand, hvor ofte jeg maatte have rene
Skjorter osv. Det gjorde et dybt Indtryk paa hendes
unge Sjæl. og efterat jeg kom tilbage fra Hospitalet,
begyndte hun for Alvor at gnide sig i Ansigtet med
en Svamp og at vaske sig fem, seks Gange om Dagen,
ligeledes at vaske de Tørklæder, hun bærer om
Halsen. Maria ser alt dette med Forundring. Hun
siger som den Gamle i Tonietta: Saadan en stor,
sund Pige behøver ikke at vaske og pjaske sig som
en Englænder. De Foredrag, hun har holdt for mig,
om Vandets Skadelighed for en Patient, hver Gang jeg
vilde vaske mig, er talrige og guddommelige. Saa tit
jeg forlanger Vand, er det. som

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:18:22 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/11/0034.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free