Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Europa og Asien - Italien - Filomena. En Studie over romersk Almue
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Filomena
33
- For hvem er De, for Paven eller for Vittorio? -
For ingen af dem. Jeg er en dum Pige; jeg er
for den, som føder og klæder mig. Men jeg
har tit let af Zuaverne. En stod i de Dage
og tog sig en Pris efter den anden, og sagde til mig:
Italienerne kommer aldrig ind i Rom. Jeg svarte:
«Ikke hvis de tager sig Priser, men nok, hvis
de løber Storm». Tror De, at Paven sejrer?
- Nej, jeg tror, hans Sag er fortabt.
Maaske kommer der endda en Tid, da ingen
gaar i Kirkerne her. - Hun: Hvem gaar i Kirke! de
unge Piger for at træffe deres Elsker; de unge
Mænd for at se en smuk Butiksjomfru. Vi ler
af Præsterne. - Hvorfor? - Fordi de er latterlige:
Det tordner en Dag; straks et det et Tegn fra Gud.
Himlen bliver en Aften luerød, som nu sidst i Oktober.
[Der viste sig en Oktoberaften store, dejlige
Nordlys paa Himlen]. Det er fordi Italienerne
i September kom ind i Rom. Alt er Tegn
fra Gud, Tegn paa hans Vrede, hans Forbitrelse.
Han er ikke vred, det er klart nok. Vilde han
ikke havt, at Italienerne skulde komme ind, saa var
de ikke komne, men var døde paa en Gang alle
sammen.
- Hun sagde det sidste med stor Alvor
og Patos, med en Haandbevægelse op mod
Himlen og bøjede Hovedet, som den, der frygter
en stor ukendt Magt. Maria kom tilbage og sagde,
man mente, Skuddene betød, at Garibaldi kom. - Jeg:
Der har I en Mand, som har Mod. Spejl Dem i
ham, Filomena. Det sømmer sig ikke for
saadan en stor stærk Pige at skælve. - Hun:
Jeg er ikke stærk, men nok nu stærkere end De,
som er saa svækket af Sygdom, skønt hvem véd,
De er jo i de sidste Dage kommet Dem saa meget.
Skal vi prøve? - Jeg lagde min højre Haand i
hendes, forsøgte først lidt hendes Kræfter,
og fandt til min Forundring, at hendes Arm ikke var
stort kraftigere end en almindelig Dames; jeg
bøjede da mine Fingre lidt og lagde hende meget
net ned paa Gulvet. Jeg sad i Sengen; hun laa paa
Knæ foran den, fik saa Lov at rejse sig i en Fart.
Men det var et nydeligt Syn: det blaasorte Haar,
den leende Mund med de fine, hvide Tænder, de
brune, smilende Øjne. Idet hun rejste sig, sagde
hun: De er rask nu, jeg fortryder ikke at være den
overvundne.
Foretaget min anden Flugt* Jeg har
overværet Moccoli-Festen, lod mig bære og køre
derhen og hjem igen som forrige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
