Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Europa og Asien - Italien - En Uge i Sabinerbjergene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
48 Eli Uge i
Sabinerbjergene
Mandag. Georges og jeg saa om Formiddagen DIocletlans
Thermer, af Michelangelo omdannede til en Imponerende
Kirke. En af Munkene dér sagde til Georges, at han
var fra Al^ase og fransk, til en Tysker, at han var
fra Elsass og tysk; han tænkte ikke, at jeg forstod
begge Sprog. Hvorledes kan ogsaa en Munk .bevare
Nationalfølelse!
Det var skændigt at se, hvorledes den italienske
Regering havde gjort Klostret, hvorfra Munkene er
fordrevne, til Heste-.stald for Kavalleriet. Mit Blod
kogte ved at se de skønne Søjler staa der besudlede
af Skarn. Saaledes harmes man ogsaa i San Onofrio ved
at se Klostret omdannet til Kaserne. Den religiøse
’Sans tager her, naar den svinder, altfor tit den
historiske og poetiske Sans med sig. De dannede
Italienere forstaar i Regien intet af Kunst.
Georges* og jeg tog med Jernbanen til Valmontona. I
vor Vogn sad to henrivende unge Italienerinder. Vi
talte sammen, og jeg sagde om en af vore Bekendte:
«Han paastaar, at alle .Romerinder er dumme.»
Den yngste kom til at le, og vi saa, at de forstod
Fransk. Vi blev snart ene med dem og begyndte .en
italiensk Samtale. For Georges, der taler Italiensk
som en Toscaner, var det Intet, men jeg er ikke stærk
i Lez-Konversationer. Den ældste af disse to Kvinder
var et af de mærkeligste Væsener, jeg har set; den
anden var ung, glad, fintdannet, mere almindelig. De
indlod sig straks i Samtale og paa fuldkomment
ligefrem Maade, uden Spor af Koketteri. Den yngste
lukkede smilende sin Bog. Jeg saa, at det var
Imitazione di .Christo. Jeg sagde: «Læser De altid
saa alvorlige Bøger?* - «0 nej,» svarede hun, «vi
læser ogsaa undertiden Romaner.» - Vi mærkede snart,
at de var stærkt pavelige. «Det ser smukt ud i Rom»,
sagde den ældste, «den stakkels Pave! alle disse
Troløse har forladt ham.» De sagde, at de forstod
lidt Fransk, men ikke kunde tale. De havde ikke
lært fremmede Sprog. Men hvad kan sammenlignes med
den Værdighed og Anstand, med hvilken de talte. De
var fødte i Genazzano, en simpel Landboers Børn,
men hvor mange Dronninger har Europa, der ikke vilde
synes bedst anbragte til at bære den ældstes Slæb. Hun
lignede en tragisk Muse. Den strenge, alvorligt-mørke
Profil, de fyrstelige Haandbevægelser, den fuldkomne
Ro og Sikkerhed paa sig selv, det halvt godlidende,
halvt nedladende Smil er hvad jeg bedst erindrer. Hun
var klædt i en grøn, ulden Kjole,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
