- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Ellevte Bind /
52

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Europa og Asien - Italien - En Uge i Sabinerbjergene

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

52 En Uge i
Sabinerbjergene

Alle baglænds, holdende Øjnene stivt fæstede paa
Maria – et lille ældgammelt, sortsmudset, aldeles
udvisket Maleri. Vi talte senere udenfor med mange;
alle var de troende, ogsaa de af bedre Stand; endog
de to unge Piger fra Gaarsdagen omtalte denne «meget
renommerede^ Madonnas Undergerninger.

Det blev os snart for vildt. Man gøs ved den Tanke,
at en Gang det hele Europa havde været nøjagtigt sorn
denne Kirke,. og vi beundrede i stille Andagt - thi
ogsaa vi havde vor - hine Middelalderens Tænkeres Mod,
der havde vovet ikke blot at staa som kolde Tilskuere
til en saadan Lidenskab, der i et Blink kunde blive
til Raseri mod den staaende og kolde Tilskuer, men
som havde vovet at trodse en Verden, af hvilken denne
Kirke var et Miniatyr-Billede. For at komme os efter
Støjen og Aandedrættet i den dumpe Luft, gik vi ud
af Byen og satte os paa Skraaningen af et Bjerg noget
derfra, hvor der laa et gammelt Slot i spansk Stil.

Vi talte om alle Slags. Meget rørte det mig at
høre, at Regnault - sikkert Frankrigs første Maler
blandt de yngre - saa ung er falden for Paris ved
det sidste Udfald. Folk af hans Legion traadte
i Mængde ud af Geledderne og bønfaldt ham om at
blive inde denne Gang; men han vilde ikke. Han døde
straks. Han fandt en skøn Død. Det var en rig Natur,
han sang, skrev Vers, var altid i godt Lune. Han
fik Udstillings-præmien i Aar for sin Salome, en
Farvesymfoni af Gult i Gult.. Her i Rom var han især
omtalt for den Lidenskab, Hertuginde Golonna havde
for ham. Hun lod ham aldrig i Ro. Hun indkvarterede
sig næsten i Académie de France, kørte hver Dag ud
med ham i sin Vogn, rejste, med ham til Spanien og
indførteham hos forskellige Grander. Der var det,
at han kom til at male det ypperlige Portræt af Prim
’til Hest.

Vi gik hjem og talte om Politik og andet med vor
Vært. Hans-Portræt hang paa Væggen, malet af en dansk
Maler, hvis Navn er mig ubekendt. De Danske er ganske
sikkert en af de populæreste Nationer i Kirkestaten,
kendte overalt; jeg beklager det i visse Maader,
thi hvad skal der blive af vor Kunst, saalænge vore
Malere vedbliver at rejse til Rom og male der, som
de. gør! Megen Ros hørte jeg over Murphy, en Dansk,
der bor i Olevano, hvis Bekendtskab jeg en Dag gjorde
hos Konsulen, en forhenværende Gardeofficer. Det
fortælles om ham, at han en Dag i sit Hus blev
overfaldet af ti Røvere. Han bad dem

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:18:22 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/11/0056.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free