Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Europa og Asien - Italien - En Uge i Sabinerbjergene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
En Uge i Sabinerbjergene
59
skelig Frihed og det i Frihedens Navn. At gøre
dette dejlige gamle Kloster til Hestestald forbyder
heldigvis Beliggenheden. Som om Benedict ikke lige
fuldt var en stor og udmærket Mand, fordi vi ikke
nutildags mere er Katoliker! Jeg hader denne Raahed,
ligesom jeg, lige siden jeg kom hertil, har ivret mod
dem, der forsvarer Jesuiternes Fordrivelse. Dette
Hus, disse Grotter tilhører disse Munke; de er
fattige, de lever stille, de studerer og skriver;
Middelalderens Munkeskændigheder er aldrig naaede
til dette stille Sted. Ved at handle som man gør,
uden sandt Frisind, vækker man kun Raseri imod sig
og bærer sig ganske og aldeles ad som Middelalderens
utaalsomme Kristendom. Er det Frihed, som underkuer,
som forbyder, som ikke vil taale en uskyldig
Sammenslutning! Hvor er det sørgeligt at se den ny
Tids Sag saa slet forsvaret.
Vi havde forberedt os ved at læse Legenderne om
Benedict og den historiske Fremstilling af hans Liv
og gik rørte bort. I det efter hans Søster opkaldte
Kloster Santa Scholastica intet særligt mærkeligt;
stor, smuk Klostergaard; tiltalende gotiske
Brudstykker.
Vi gik ned, bestandig omringede af tiggende Børn. En
lille ni Aars Pige, næsten nøgen og tillige næsten
udviklet, gik paa sine bare Ben med faste Skridt
holdende sin B\Tde paa Hovedet, ved Siden af os. Jeg
gav hende nogle Soldi. Da hun hørte, vi talte Fransk,
nærmede hun sig til Georges og sagde hviskende:
«Sei mw Zoauo, må zitto!* o: «Du er en Zuav, men
jeg skal ikke sige det til Nogen.» Hun tilføjede:
«Vi er alle dine Venner. Naar kommer I, naar kommer
Paven igen?» Hun lagde Fingeren paa Munden og saa sig
med stor Fiffighed omkring, sagde saa endnu en Gang:
«Jeg skal Intet røbe.» De tror, at Folk, som taler
Fransk, er civilklædte, pavelige Zuavofficerer.
Vi talte om, at en læselig og upartisk Skildring af
Middelalderens Klostre vilde være en meget nyttig
Bog. G. har stor Lyst til at skrive den, men har
altfor mange Planer for og opgiver dem for hurtigt. Vi
gik hjem, spiste i den skønne Helenas Selskab og
foretog saa en hele Dagen varende Spaseretur over
Engene i Subiaco’s Omegn, paa alle Sider omringede af
skønt belyste Bjerge, medens vi nede under vore Fødder
havde smukke skovbevoksede Dale for Øje. Georges
tegnede; jeg laa under en Steneg og drømte, og tænkte
bl. A. paa, hvor koldt og stygt der nu var i Danmark.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
