Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Europa og Asien - Italien - En Uge i Sabinerbjergene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
64 En Uge i
Sabinerbjergene
faldene. Vi sad vel en Time og lod Solen bage
os, medens G. fortalte mig en underlig Historie,
han havde havt i Florents.
Han havde lejet sig ind hos et veneziansk
Ægtepar. Manden syntes ham meget flink; men mod den
unge Kone var han ligegyldig. Hun havde smukke talende
Øjne, var ellers ikke smuk, og han tænkte aldrig
paa hende. Hver Morgen, naar G. sad og spillede,
kom hun ind i Værelset, og da senere hans Søster
kom til Florents, var hun altid sammen med denne. En
Dag siger hun til G.: «Jeg véd, hvad De tænker paa,
og at De lider; men tro mig, De har ikke at gøre
med en Utaknemmelig; dog vil jeg hellere skrive end
tale.» Næste Dag gav hun ham et næsten vanvittigt
Brev, afbrudte Ord, løsrevne Sætninger, en hysterisk
Kærligheds hele Udbrud. Det blev saaledes ved nogle
Dage. Da han først og fremmest som ægte Franskmand
ansaa det for uværdigt at modtage slige Breve af en
Kvinde, i hvis Nærhed hans Søster levede - han anførte
dette først – dernæst ingen Lidenskab sporede og
desuden ikke mente som hæderlig Mand at kunde knytte
en Forbindelse med hende og saa overlade hende til
Ægtemanden, sagde han hende med Fasthed og Blidhed, at
hun maatte betvinge denne uden Foranledning fra hans
Side opstaaede Tilbøjelighed. Hun blev meget rørt. Han
rejste straks derefter med sin Søster til Venedig,
men hun vedblev uafbrudt at skrive til ham, saa længe
til Manden opdagede Brevvekslingen og skrev til G.,
at han vilde øuske, han havde Aarsag til at kræve ham
til Regnskab, men han maatte indrømme, at G. havde
opført sig som en fuldendt hæderlig Mand. Kun bad han
om at faa sin Kones Breve udleverede. G. svarede,
at det var underligt, han vilde gøre den, han selv
kaldte en ærekær Mand, et saadant Forslag; han vilde
selvfølgelig aldrig begaa en saadan Lavhed. Saaledes
ophørte Brevvekslingen, og G. har aldrig set hende
siden. Men hendes Flistorie er interessant. Thi
femten Aar gammel blev hun saa dødelig forelsket i
en ung Mand, at hun overfor sin Fader, der forbød
Giftermaalet, erklærede sig bestemt paa at lade
sig bortføre af sin Elsker. Han kom hver Nat i en
Gondol under hendes Vindue - ganske som i George
Sands UUscoqae - og de aftalte Planer. Pludselig
døde han, og hun giftede sig nogen Tid efter med
sin nuværende Mand, fordi han lignede hendes afdøde
Elsker lidt og desuden havde samme Fornavn som
han. (Goldschmidt har et lignende Træk i en af sine
Kærlighedshistorier}. Det for-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
