- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Ellevte Bind /
69

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Europa og Asien - Italien - Rachela

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

RACHELA

(1897)

Georges Noufflard og jeg havde i Foraaret 1871 levet
nogen Tid i Neapel. Hans Søster sluttede sig til os,
og mine franske Venner lejede i Forening med mig
en Wienervogn. De vilde til Pompeji, som jeg oftere
havde set; jeg til Sorrento; vi vilde da efter vor
Bestemmelse skilles ad i Torre Annunziata. Men da vi
efter en lang Kørsel imellem Havet og lutter Mur kom
til Torre del Greco, blev den ene Hest halt. Vi blev
da nødte til at tage en ny Vogn, og nu skiftede de
Andre Bestemmelse og fulgte mig lige til Sorrento. Vi
spiste i Castellamare undervejs. Vejen derfra til
Sorrento er med Rette berømt for sin Skønhed. Den
gaar langs Havet, hugget ud i Bjergets Side, bugter
sig ind og ud, og enhver af de mægtige Kløfter, den
danner, er fuld af Oliventræer. Havet var staalblaat,
Himlen skyløs. Det var et af de besynderligste og
drømmeskønneste Syn, jeg har set. Neppe ankommen
gik jeg op i Huset Rosa Magra og lejede mig et
Værelse. Jeg gik den sidste Spaseretur med mine
Venner, der fordoblede deres Opmærksomhed imod
mig, eftersom vi nu adskillige Dage skulde leve
skilte. Frøken Maries gamle Selskabsdame Rosalie
Courtonnel kunde slet ikke vænne sig til Tanken. Vel
fem Gange sagde hun til mig: Og naar vi nu kører hjem
til Neapel, vil De saa virkelig blive her alene,
ganske alene? Frygter De ikke for, at noget skal
tilstøde Dem? - Jeg forklarede hende, at jeg var vant
til at rejse alene og aldrig savnede Selskab. Jeg var
jo rejst alene hjemmefra. Hun og de Andre tog da det
Løfte af mig, at jeg om en tre-fire Dage vilde være i

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:18:22 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/11/0073.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free