Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Europa og Asien - Italien - Rachela
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
70
Rachela
Neapel igen, et Løfte, det rigtignok ingenlunde var
min Agt at holde.
Jeg besluttede snart at blive nogen Tid i
Sorrento. Her var det jo, at Tasso havde boet saa
længe; her besøgte han, forskudt af Verden, syg
og fortabt, sin Søster, der ikke straks kendte ham
igen, saa forandret var han bleven. Alle Tider har
her efterladt sig Vidnesbyrd. I Bajæ var jeg for faa
Dage siden kørt forbi den Villa, hvor Cicero boede og
modtog Augustus, da denne som ung blev indført hos den
berømte Taler. Alligevel, den egenlige Aarsag, hvorfor
jeg blev, var ikke de store Afdøde, Cicero, Augustus
og Tasso, men en mindre Samtidig, Rachela. Ikke at jeg
vilde tjene syv Aar for hende, men hun tiltalte mig
straks, da jeg satte min Kuffert af. Hun var Husets
Datter, og her som overalt paa Landet i Italien
modtages man patriarkalsk. Befolkningen kommer
den Rejsende imøde med en Venlighed og elskværdig
Ligefremhed, som kun findes i dette Troskyldighedens
fortryllede Land. Hvordan var det, det hed i Bohrs
Historie: «Men da Italien er saa skønt, at den, der
engang har besiddet det, kun døende vil forlade det.»
Uvilkaarlig faldt den gamle Floskel mig ind.
Rachela var rank, med guldbrun Hud og stærkt røde
Læber; Hovedtiltrækningen hos hende var dog hendes
Sorrentiner-Mund-art, som hun talte forstaaelig klart
og med en særegen Ynde. De første Ord, vi vekslede,
var om den nys afdøde unge Dansker S., som vi
begge havde kendt, en af de skikkeligste Løgnhalse
og Hyklere, jeg er truffet paa af det Folkeslag,
man kalder Fantaster. Han er iøvrigt foreviget i
Literaturen, idet efter en Ytring, Digteren en Dag
lod falde, noget af hans Væsen er gledet over i Henrik
Ibsens Peer Gynt.
Hun sagde: Ak, hvor det gjorde mig ondt, da jeg hørte,
at denne Yngling var død. Men, Herre, det var ikke at
undres over. Pigerne behagede ham altfor meget. Saa
gik det ud over Brystet. Han tog en Pige fra Ischia
med sig her til Landet og senere over til Capri. Hvad
Skønheden angaar, var der just ikke stort at rose
ved hende; men hvad gør ikke Kærligheden! Jeg saa
hende en Gang paa Gaden, og Antonio, Baadsmanden,
sagde til mig: «Se, det er den Pige, som var sammen
med den Herre, du véd», og hun var meget grim; der
var ikke det mindste smukt ved hende; men han var nu
forelsket.
Nu, kære Herre, saa gik det som det plejer at gaa.
Pige-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
