Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Europa og Asien - Italien - Sicilien - IV. Italiens Elendighed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Italiens Elendighed
103
errante har sagt, at kan man kun tilbringe én Dag paa
Øen, bør man tilbringe den dér) gik Kejseren i Land
for at se det græske Teater og opholdt sig der ialt
fire Timer. Ikke des-mindre gav den lille, ludfattige
Kommune fem Tusind Lire ud for at smykke Byen værdigt
i de fire Timer. Sindaco’en lod endog Befolkningen
pynte med Nationaldragter, for at den skulde tage
sig bedre ud, naar den fyldte Amflteatret. Kejseren
modtog Blomster og Hyldest og forsvandt paa sit
Skib, saa hurtigt som han var kommen. - Ak, den unge
tyske Kejser! Hvilken Misforstaaelse af Skæbnen,
hvilket Uheld for Franskmændene, at han er kommen paa
den tyske Trone. Ikke at der skulde true dem nogen
særlig Fare fra ham. Saa overraskende han undertiden
udtrykker sig, har han dog endnu aldrig begaaet nogen
ubesindig Handling. Han plejer at sige sine - hvad
skal man kalde det? – Ubesindigheder, ikke at gøre
dem. Nej, naar man maa betegne det som et sært Uheld
for Franskmændene, at Kejser Wilhelm er Kejser af
Tyskland, saa er det kun, fordi han ellers saa ganske
og aldeles vilde være Manden efter deres Hjerte,
Kejseren for dem. Man tænke sig, at Tyskerne kunde
afstaa ham, eller at han var fransk født! Hvilken
Henrykkelse i Frankrig og Navarra! Alle de Egenskaber
har han, som vore Dages Franskmænd sætter højest. Den
martialske Optræden, det hvide Kyrads, den vajende
Fjerbusk - den begavede Personlighed, den imponerende
Holdning, den interessante Bedreviden, det oratoriske
Sving, det fyndige Ord. Han svarer til hint gamle,
franske Ideal; en Magt. der sidder tilhest - og
lige saa godt paa Boulangers sorte Hest som paa sin
egen hvide. Det er som sagt en ren Misforstaaelse,
at han ikke er ubetinget yndet i Frankrig. Han kan
aldrig blive saa yndet her i det allierede Italien
som hist i Nabolandet, der ser saa surt til ham. Hvem
er her almenyndet? Gavalotti var det, Italiens sidste
Riddersmand, helt igennem Hædersmand og ærlig, tillige
Politiker nok til i fornødent Fald at kunne overtage
Magten. Han var Digter og Taler, men han var en
Karakter, hans Frisind var ægte og hans Radikalisme
Alvor. En umaadelig Sorg greb alle Frisindede i
Italien, da en ganske almindelig Pressebandit, én
Overløber til Magthaverne, med sin Kaarde overskår
hans Livstraad. Cavalotti var Frankrigs Ven, og der
fandtes overhovedet indtil den allersidste Tid trods
alle politiske Alliancer
G. Brandes: Samlede Skrifter. XI.
8
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
