- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Ellevte Bind /
106

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Europa og Asien - Italien - Bourbonernes Tid er vendt tilbage

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

BOURBON’ERNES TID ER VENDT TILBAGE

(l 898)

Hvis man i henved et halvt Aars Tid rejser fra Sted
til Sted i Italien uden at have andet Arbejd for
end det at se og lære, saa lever man inderst inde
ikke i Nutiden. Man lever med Naturen, der i sine
Grundtræk til alle Tider er den samme, og man lever
i Fortidens store Kunst, i saa inderligt aandeligt
Samkvem som muligt med Mænd, hvis Aandsliv udfoldede
sig for Aartusinder eller Aarhundreder siden, og af
hvilke de yngste er skilte fra En ved tre Hundrede
Aar. Man fordyber sig i en Snes forskellige Byer
med deres Fortidsejendommelighed; man stræber at
danne sig en fyldig Forestilling om deres ypperste
Aanders og Talenters Sjæletilstand; man forfølger
Kunstens Renæssance fra det 13de Aarhundrede
til det 17de, og man maa stundom gøre Vold paa
sig selv for at interessere sig for det Italien,
som hører vore Dage til. Hvad nytter det, at man
deltager i Selskabslivet, saa tit Anledning bydes,
eller at man efter Evne søger at faa et tydeligt
Indtryk af vore Dages italienske Literatur. Selv de
interessanteste blandt de Mennesker, man møder, er
smaa i Sammenligning med Fortidens store, og Nutidens
italienske Literatur ligger til en Side af Vejen,
Hvis der overhovedet nogensteds i Europa foregaar
noget Afgørende i Digtekunstens Rige, saa er det i
ethvert Tilfælde ikke her. Man støder paa ypperlige
Noveller og henrivende Vers, men ikke paa noget som
helst, der sætter Tidsskel. Og atter drives Ens Tanker
tilbage til Fortidens Samfund og Fortidens Kunst.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:18:22 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/11/0110.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free