Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Europa og Asien - Italien - Bourbonernes Tid er vendt tilbage
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Bourbonernes Tid er vendt tilbage
107
Men saa indtræder der en Begivenhed som Opstandene
af Sult hele Syditalien over og som den sociale
Revolte i Norditaliens Byer, og den Rejsendes Tanker
drages voldsomt tilbage til Nutiden, og med Spænding
udspørger han sine Bekendte for at erfare de ledende
Klassers Opfattelse af den politiske Situation og
deres hele Stilling til de store Livsspørgsmaal. Den,
der gentagne Gange har været i Italien som ung, har
Lejlighed til at faa Folk fortroligt i Tale, som den
almindelige Rejsende ingen Adgang har til. Om han end
selv ikke er blevet forfremmet blot det ringeste i de
sidste tyve Aar, saa har hans Bekendte og Venner ikke
derfor staaet stille. Jeg for min Del har genfundet en
af min Ungdoms nærmeste Bekendte som Senator, en anden
som Senatets Vicepræsident, og jeg har set en god Del
til det højere Selskab i Rom og Neapel, i Catania og
Florents. Hvad der her paany har slaaet mig, det er
de Vidnesbyrd, jeg har faaet om de ellers saa fint
civiliserede højere Klassers politiske Fordummelse i
det nittende Aarhundredes Slutning. Jeg taler ikke
om Fordærvelsen, der er alvorlig og afgørende nok,
men en Sag for sig. Ogsaa den er vel paa en Maade et
Udslag af Fordummelsen, der ikke aner den overhængende
Fare, men lader staa til; dog den har jeg personlig
ikke mødt, saa jeg kan ikke tale af Erfaring om
den. Fordummelsen derimod !
Den er vistnok ikke saa udpræget i
Aristokratiet. Italiens fornemme Folk har et nedarvet
Begreb om Statssager og en Evne til at se stort paa
Tingene, som det højligt skorter Borgerskabet paa.
Damerne f. Eks. er i Aristokratiet politisk
interesserede, i Borgerstanden saa temmelig
udenfor. Men selv de politisk Interesserede, Mænd som
Kvinder, tænker ikke stort længere frem, end deres
Næse er lang til. Naar man taler om Hungersnøden og om
Regeringens fortvivlede Middel til Afhjælpning, det en
Tid lang at overlade Folket Brød til en bestemt, lavt
ansat Pris, saa svarer de alle med samme Formel, der
efterhaanden er bleven til et Dogme. Paa Spørgsmaalet,
hvad Udvej de tænker sig, lyder Svaret ufravigeligt:
«Vi haaber paa en rigtig god Høst Urolighederne har
havt deres Grund i en tilfældig og meget beklagelig
Misvækst; en eneste god Høst vil bringe Alt paa Fode
igen.» Og med dette Haab slaar man sig til Ro.
Man slaar sig overhovedet til Ro. Ikke en Sjæl
i de her-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
