- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Ellevte Bind /
109

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Europa og Asien - Italien - Bourbonernes Tid er vendt tilbage

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Bourbon’ernes Tid er vendt tilbage
109

maattet indføre Belejringstilstanden for at kunne
opløse Arbejderforeninger og forbyde Forsamlinger,
det er det Hele». Med andre Ord: Vi har indført
Belejringstilstanden for at kunne sætte Lovene ud af
Gyldighed. Og han nævnte end ikke Standretterne og
de vilkaarlige, frygtelige Domme, som daglig fældes,
10, 12, 14, 15 Aars Tugthus for at have deltaget i de
Gadeopløb, onder hvilke der kastedes med Sten efter
Militæret. Og aldrig .et fyldestgørende juridisk Bevis
for Skylden. Anklagen fra en ophidset Politimands
Side, der i Trængslen og Tumulten kan have forvekslet
den ene med den anden, gælder for Bevis. En Kaptajn
er Anklager, en Løjtnant optræder som Forsvarer,
og uden fjerneste Hensyn til hvad Løjtnanten har
fremført, fælder saa en Oberst og hans Bisiddere den
urokkelige Dom. Fængslerne er forlængst overfyldte,
ny Lokaler tages stadig i Brug til Fængsler og tages i
den Anledning i Øjesyn af General Bava eller General
Heusch, de to Mænd, der har den militære Overkommando
i Lombardiet og Toskana, og Skarer af Ulykkelige
sendes fra alle Italiens og Siciliens Havne til
Forvisningsstederne i Afrika.

Med andre Ord: Bourbonernes Tid er vendt tilbage. -
Ingen siger det; men det er saa. Overalt i denne
Tid fejres der i Italien officielle Fester for
Bourbon’ernes Fordrivelse; det er 50 Aar siden,
at den piemontesiske Grundlov blev given, som nu
er Italiens statuto. Ingen taler om, at Grundloven
nu er ophævet, og Ingen vover en Antydning af, at
det styrtede Bourbon’ske Styres Vilkaarlighed og
Grusomhed har holdt sit Indtog paany! Ja, det har
holdt dette Indtog, baaret oppe af de samme Klasser
og Kræfter, tildels af de samme Mænd, som i sin Tid
styrtede det. Og man dækker over det, som sker,
ved skinfrisindede Udfald mod den katolske Kirke
som Statens lysrædde Fjende. Og man vildleder den
offenlige Mening ved larmende Hyldest af alle de
gamle Revolutionære, ved at fylde Museurøsværelser
i Venedig med Relikvier efter Daniel Manin, Helten
fra 1848, og ved i Rom som i Florents at fejre Gan
baldis Dødsdag med Flagning paa halv Stang og med
Telegrammer fra Kongehuset til Familien. Mazzini
er bleven en Helgen som Cavour og har Billedstøtter
og Mindetavler overalt. Man indbilder sig og Andre,
at man handler i disse store Afdødes Aand.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:18:22 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/11/0113.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free