Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Europa og Asien - Italien - Annie Vivanti
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
126 Annie
Vivanti
Hvis disse Digte fandtes paa Dansk, vilde de være
et Særsyn i vor Literatur. Thi saa utallige Gange en
Mand hos os sort paa hvidt har lagt for Dagen, hvor
højt han elskede en Kvinde, saa har vi - det jeg véd
- i vor hele Bogverden ikke en Digtning af ringeste
Værd, hvori omvendt en Kvinde udtaler sin Elskov til
en Mand. I Udlandet er det dog anderledes. I Frankrig
findes Marcelline Desbordes-Valmore, et fint Talent,
som Sainte-Beuve viste Velvilje, og som Robert de
Montesquiou-Fesensac i vore Dage forsøger at gøre
til et Talent af første Rang, i Tyskland Annette von
Droste*Hulshoff og nu Marie Madeleine, i Østerrig
Goethes Veninde Marianne von Willemer, og flere andre
Digterinder af Rang, mellem hvilke Betty Paoli og
Marie Stona er de bedste, i England Elisabeth Barrett
Brow-ning, i Italien Ada Negri. De fleste af disse
har skrevet værdifulde erotiske Digte. Annie Vivanti
har alle Udtryk for ungdommeligt glødende Erotik i
sin Magt, fra den højeste Lidenskabs til det lette
Skelmeris. Men Illusioner har hun faa af. Tanken
om Lidenskabens og Lykkens Kortvarighed, om Bruddet
eller Ligegyldigheden som nærforestaaende eller som
allerede indtraadt dukker jævnligt op i hendes Digte.
Dog sjældent tænker hun altfor langt frem, som hun
sjæl-gent ser sig for langt tilbage; Døgnets Glæder
og Sorger giver hende nok at dvæle ved. En enkelt Gang
har hun dog med lunefuldt Vemod i et henrivende Billed
skildret den gamle Pige, hun om halvtredsindstyve Aar
vil være, og dennes huslige Liv med Musik, Blomster
og Smaabørn (Fra cinquant’ anni).
Men hun har ogsaa andre Strenge paa sin Lyra. Den
dybe Medlidenhed med de Syge, med de fattige Smaa,
med Menneskehedens hele Jammer er én. Man læse Digtene
Virgo, Vita breve eller det skønne, vel erotiske,
men dog mere raenneskekærlige Digt til den unge Læge
som Humanitetens Ridder (Åd un giovane medico). Hun
har desuden Satirens Streng paa sin Bue, den der
blev spændt i Digtet mod England, og som svirrer i
den vittige Spot over det gængse Ægteskab (Ménagé)
eller over en spidsborgerligt anlagt Elsker (Sindaco
di villaggio). Hun kan nu og da anslaa Balladetonen
som i Digtet om Ridderen og Zigøjner-pigen (C’era
una volta) eller i det fortvivlede Digt Stævnemødet
(Appuntamento). Hun kan tegne Billedet af den
moderne Kurtisane i hendes Stads og Parfyme og slutte
Skildringen med det barske Udbrud tJeg kommer til at
dø af Sult* (Cocotté), og hun
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
