- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Ellevte Bind /
132

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Europa og Asien - Italien - Annie Vivanti

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

132 Annie
Vivanti

Cupido staar iført Talaren i Koret,

Mit Skriftemaal hører Gupido med Forstand,

Han tænder hver Kerte paa Alterbordet

Og stikker med sit Aasyn mit Hjerte i Brand.

Min Helgen skænker alt rnig, hvorom jeg har bedt
ham. Og Bønner, Poenitense og Jammer faar Ende. Den
glemmer alt i Verden, som blot én Gang har set ham
Det dejlige Smil fra Alteret sende.

Hvad hans Hellighed angaar, saa er det det fine,
At den er et Punkt, som kun en Dosmer bestrider:
Mine Øjne har voldt ham baade Plage og Pine Og min
Elskov helliggjort ham for evige Tider.

Ikke skemtende og muntert som her, (hvor de to
Strofer om Gupido iøvrigt er lidt tilovers) men
med den dybeste Elskovsglæde og med en Jubel over
Foraaret, der næsten genkalder et Sted af Sangenes
Sang, udtaler Digterinden sin Henrykkelse over den
Lykke at elske og elskes i det følgende lille Digt,
hvis Slutning er mærkeligt dyb og skøn:

April.

Lad de gamle Bøger ligge og giv mig et Kys l Luk dit
Vindue op! se blot, det er April!

Hvilken Duft af Viol!

Hvilken Kvidren af Svaler!

Ud, ud at slikke Sol!

Min Dragt og mine Tanker har Himlens Farve; smil. Og
se, mine Øjne med! Lad os gaa ud, det er April!

Jordens hvide Kjole har Solen løsnet, Den utaalmodige,
den sejerrigt fagre.

For hans flammende Blik

Hun frygtsomt og blottet

Et Rosenskær fik.

En Sommerfugleflok omkring Blomsterne sværmer. Der
skælver i Vinden. Alt vil vinges og flagre.

Og har I da intet Nag, I maa prøve at glemme,

Ingen Krænkelse at slette, ingen Uret der skal
hævnes?

Har vi mon ikke Fjender?

Intet, der skal jævnes?

Intet at forlade eller ønske forladt os? - -

Intet vi finder.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:18:22 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/11/0136.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free