Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Europa og Asien - Italien - Annie Vivanti
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
136 Annie
Vivanti
Jeg vender tilbage til min Omstrejfen paa Jagt efter
Lykken og Hicnmel-blaaet sammen med Zigøjnere og
Trækfugle, og du giver dig til at sørge for Jordens
Gødning og for Længernes Vedligeholdelse i Selskab
med tomme Hoveder og fyldte Punge. Du vender hjem
til Kvægavl og Kvæg-opdrætning og ømme Forbindelser
med Bønderpigerne - jeg vender tilbage til at drømme
om guddommelige Sager, til at skrive Vers og til at
sulte ihjel.
Man føler hendes Personlighed igennem, naar hun
en enkelt Gang giver et Billede af en Kvinde, der
ikke ligefrem er hende selv, saaledes I den smukke
Fremstilling af Magdalena for Kristi Fødder med
det lyse Haar strømmende ned over de nøgne Skuldre,
med de smaa vellugtende Hænder foldede over Barmen,
og rødmende over og over. Den store Mester betragter
hende i Taushed. Der er en uendelig Ømhed i hans
guddommelige Blik, da han lægger sin fine Haand paa
hendes Hoved. Han føler hende skælve og bæve ved hans
Berøring og kalder hende ved Navn: Magdalena! Rejs
dig, Magdalena! Digtets Slutning lyder:
Herre! Min Vej er haard. Mine Fødder, mit Klædebon,
mit Hjerte er sønderrevne. Hvad Tilflugt skænker du
mig, hvad Støtte? - «Vi har vort Kors, Magdalena! -
Herre! Min Pande og mit Sind har ydmyget sig. Naar vil
du gen-oprejse mig? Naar vil du give den Ulykkelige
Fred? - «Hinsides Korset, Magdalena!» -
Herre, o min Herre! Naar tør jeg lægge mit Hoved
til Eders Hjerte og sænke mit brændende Blik i Eders
rolige Øjnes mægtige Blaa? Hvorledes dulme den Ild,
der glødende styrter gennem mine Fibre og Aarer? Naar,
o Herre? - Og Kristus svarede: «Ti, Magdalena! o
Magdalena, ti!»
Hvad Annie Vivanti har føjet til sin Digtsamling i
de otte Aar, der er gaaede hen mellem den første og
den sidste Udgave, er i alt seks italienske og tre
engelske Digte, der intet nyt Blad fletter i hendes
Hæders Krans og kunde tyde paa, at hendes Talent har
udtømt sig straks og paa én Gang. Men der er ingen
Grund til at spaa ilde for den, hvem man har meget
at takke for. Som Annie Vivanti i dette Øjeblik staar
i Italiens moderne lyriske Literatur, staar hun ikke
tilbage for Nogen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
