- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Ellevte Bind /
146

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Europa og Asien - Frankrig - I. Indtryk fra Paris

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

146 Indtryk fra
Paris

ikke klart kan forfølge, mellem de forskellige
Aabenbaringer af den samme Folkeaand, mellem dens
synlige og dens usynlige Udtryk.

Det er den Art Videbegærlighed, der - for at tage
et lavtliggende Eksempel - naar En kommer til et
fremmed Land og har læst en af dets Forfatteres
Bøger med Interesse, bringer ham til at opsøge
denne Mand personligt. Man kan længe nok sige sig,
at Forfatterens egenlige og bedste Væsen foreligger
i hans Skrifter, at det er ligegyldigt, om han
er høj eller lille, lys eller mørk osv. Man føler
undertiden en Trang til at genfinde det Samme, man
"kender fra hans Værker, ligesom oversat paa et andet
Sprog, genfinde det i Minespillet, Bevægelserne,
Stemmens Klang, Talens Betoning. De fleste af Mængden
skuffes bittert, naar de lær.er Manden at kende. De
genfinder lidet eller intet af hans skriftlige Væsen
i det mundlige, der synes dem af ringere eller lavere
Beskaffenhed. De kan ikke se Sammenhængen mellem det
ydre og indre Jeg, For det noget mere øvede Øje er
Synet af Manden altid lærerigt. Man kan vel ikke se
sig til Betydningen eller Omfanget af hans Talent,
men man iagttager forholdsvis hurtigt, hvad der i hans
Natur er det Oprindelige, hvad der er erhvervet,
og hvad der er blot paataget. Man indvinder en
uvurderlig Fortolkning af Mandens Bøger; thi det er
jo i Virkeligheden et og samme Liv, der afsløres for
Synets Sans og for den indre.

Saaledes gaar det ogsaa i det Store med Forholdet
imellem et Lands Hovedstad og dets Folkeaand, saaledes
bestemtere med Forholdet imellem et Lands bildende
Kunst og dets Literatur.

Den, der kommer til Paris og er bleven nogenlunde
fortrolig med Byens udvortes Liv: det larmende
og straalende Kvarter omkring Bulevarderne og
/’Åre de l’Etoile, det latinske Kvarter, som er
Ungdommens, det stillere og fornemmere Kvarter paa
venstre Seinebred, der synes beliggende i franske
Provinsbyer, og endelig Arbejderkvartererne med deres
industrielle og politiske Røre, aner en Sammenhæng
mellem alt dette paa den ene Side og det franske
Aandsliv paa den anden; det første maa jo for en stor
Del være et umiddelbart Udtryk for det sidste. Men
noget bestemtere Indtryk af Sammenhængen faar han
vanskeligt; de aandelige Magter unddrager sig den
udvortes Opfattelse; Literaturen f. Eks. er jo ogsaa,
om end forholdsvis for en stor Del, dog langtfra helt
avlet i Paris.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:18:22 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/11/0150.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free