Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Europa og Asien - Frankrig - I. Indtryk fra Paris
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
150 Indtryk
fra Paris
for Blodsudgydelse og hans fornemme Sindelag
fjernede ham fra Revolutionens Maler; i sin
Hymne til Charlotte Corday staar han helt paa sin
Heltindes Side som David i sit Maleri helt paa
Marats. Aanden i Davids republikanske Billeder har
snarere adskilligt tilfælles med den i Marie Joseph
Chénier’s Digte. André’s Broder arbejdede jo ogsaa nu
og da sammen med David; men Marie Joseph’s Talent^
er for svagt til her at komme i Betragtning. Til
Davids mesterlige Portræter har Literaturen paa hin
Tid intet Tilsvarende; hans Bonaparte, som til Hest
sprænger op ad Alperne, faar først sit digteriske
Sidestykke i Victor Hugo’s Lui.
Blandt Datidens Malere lader Girodet sig beaande af
Chateaubriand. Hans store Maleri AtalcCs Begravelse
har i Følelsen ikke lidet tilfælles med Chateaubriands
Novelle; Ømheden, Alvoren, den katolske Religiøsitet,
kastet som en Kaabe over hær-jende Lidenskab. Dog
har Maleriet end i sine Linjer en vis Storhed og
Skønhed, saa mangler det dog den Farveglød, som gør
Chateaubriand til den Mester, han er.
Først med Géricault begynder i det 19. Aarhundrede
den egenlige koloristiske Retning i fransk
Malerkunst. Fra ham nedstammer Delacroix som Hugo
fra Chateaubriand. Noget tilsvarende til hans store
pragtfulde Virkelighedsstudier, hans dristige Brud med
den klassiske Overlevering findes dog ikke i Samtidens
Literatur; de Digtere, der som Soumet eller Raynouard
forsøger at frigøre sig fra en beslægtet Vedtægt
er altfor frygtsomme Gemytter og altfor ubetydelige
Kunstnere.
Men saa snart Romantismen bryder igennem, er
Sammenhængen imellem Penselens og Ordets Kunst
tydelig for enhver, der kan se og læse. Delacroix og
Hugo var vel som Mennesker meget uensartede, og den
første yndede, naar Talen kom paa fransk Literatur,
at udtale de mest fortidstro Synsmaader; men deres
Talenter udspringer oprindeligt fra samme Højdedrag i
Aandens Verden. Der er hos dem samme Farvepragt, samme
Brud med en ældre Tids Vedtægt. Begge tyr de tilbage
til Renæssancen, Delacroix til Rubens, Hugo til
Shakespeare. De samme Tidsbegivenheder paavirker dem:
Delacroix’s Mgrderiet paa Skios er som en Illustration
til Hugo’s lidt senere græskøsterlandske Lyrik. Og
samme Digtere, Dante, Walter Scott og Byron begejstrer
den ene til Malerier, den anden til Digtning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
