Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Europa og Asien - Frankrig - II. I Boulogneskoven
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
I Boulogneskoven
159
ilede ind i Ghalet du Cycle og hentede nogle Flasker
Champagne til ud af Opvarternes altfor travle og
langsomme Hænder. Han er en Ven af Rothschild’erne,
og saa snart vi havde rejst os fra Frokosten, viste
han os da ogsaa Baron Alphonse’s lige i Nærheden
beliggende fine Landslot og hans Have, der bestaar
af lutter udsøgte eller" sjældne Træer.
Barres var en underholdende Vært. Ved sin snurrige
Grundsynsmaade er han nær beslægtet med forlængst
afdøde Fr. Schlegel (vel at mærke før Omvendelsen)
og har samtidigt viet Napoleon en Dyrkelse som den
store Lærer i Energi. Nær ham sad Grev Robert de
Montesquiou-Fesenzac, den særeste, galeste, mest
kunstlede af Frankrigs unge Digtere - ikke desmindre
simpel af Hjerte. Der er i ham en tifold forfinet
menneskelig Hjertelighed og dog en kunstnerisk
Forkunstlethed, som kun Parises Jordbund kan
frembringe den.
Hvad Alle tror at vide om ham er, at han har afgivet
Modellen til Huysmans’ Des Esseintes i Romanen A
Rebours, skønt han ikke ligner Des Esseintes i andet
end en dyb Uvilje mod det Hverdagslige og Saadanne
Smaatræk, som at han lod sin Yndlingsskildpaddes
Rygskjold udsmykke med indlagte Diamanter og Rubiner,
eller at han lod sig et Svømmebassin indrette i sit
Hus’es øverste Stokværk. Des Esseintes har langt
mere af Huysrnans selv end af Montesquiou. Denne er
paa en Gang en begejstret Mand og en Cyniker, der
bevæger sig i stadige og djærve Ordspil. Han er et
fint og vittigt, alvorligt og aandfuldt Menneske,
skriver kønne og besynderlige Vers, i hvilke han
driver Ordlegen, Fantasispillet og Rimlegen til
Yderligheder, skriver iøvrigt ganske fraset dette
den skønneste og særeste Haandskrift, jeg har set.
Jeg har den i selve dette Øjeblik for Øje; thi g i
Glas og Ramme staar for mig Victor Hugo’s underfulde
Sonet til Judith Gautier - hin Kvinde, i hvis Lod
det er faldet at blive elsket af to store Mænd, Hugo
og Wagner. Montesquiou har afskrevet den til mig,
saa ogsaa dens ydre Udstyrelse er et Kunstværk.
Dum var den Duel, som 1897 fandt Sted i Paris
mellem Montesquiou og Heredias Svigersøn, den fint
opdragne og som Digter ypperlige Henri de Régnier. Det
ondskabsfulde Rygte blev udbredt, at Montesquiou ved
den skrækkelige Basarbrand havde været blandt de unge
Adelsmænd, der havde slaaet Kvinder, som stod dem i
Vejen, ned med deres tunge Spaserestokke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
