Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Europa og Asien - Frankrig - III. St. Germain en Laye
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
162
St. Germain-en-Laye
«det blide Frankrig*! Og hvor alle Mennesker her er
velopdragne! Jeg havde næsten glemt det i de tre Aar,
der er gaaede hen, siden jeg sidst var i Frankrig. Den
gamle Kultur udmærker her som i Italien Folket.
Man kan rejse Italien igennem fra Verona til ’Syracusa
og tilbage, og man vil paa den Strækning ikke se en
drukken Mand eller se et ungt Par kysse hinanden,
hvorimod man i Kjøbenhavn ikke kan leve en Uge uden at
se adskillige grundigt drukne Mænd, og i Dre’sden ikke
kan tilbringe en Sommeraften i det Fri uden at blive
Vidne til al Slags ivrig Erotik i offenlige Anlæg.
De romanske Folk har som sidste Rest af den store
Fortid den gamle Kultur tilbage. Ingen taler her
i Frankrig højt eller larmende paa et offenligt
Sted. Allevegne møder den Fremmede den gennemførte,
værdige Høflighed, der som. Kendetegn er saa værdifuld
og i sig selv saa tiltalende, naar man kommer fra
Folk, hvor Grovhed betragtes som Ærlighedens og
Djærvhedens Skelnemærke, som hos Tyskere og Nordmænd.
Jeg har tilbragt en Uges Tid i et tysk Østersøbad. Den
første Dag var der dejligt, den rene Luft, den
umaadelige Vandflade med dens skumkransede Bølgerande;
men saa fulgte det daarlige Vejr. Fire Dage igennem
en forrygende Storm, der uden et Minuts Ophør hele
Døgnet hylede og peb i Hotellets Gange og ruskede i
Vinduerne, og en styrtende Regn, der gennem de lukkede
Vinduer fyldte Karmen. Og dertil for dyre Penge en
Tillavning af Maden, der nøjagtigt svarede til det
laveste Begreb af Affodring, og det uundvigelige
Skue af ti Tusinde Tyskere af den højere og lavere
MiddeLstand, alle Mændene med de samme hvide,
sortskyggede Kasketter, de samme runde Kinder,
de samme Ølmaver, alle ældre Kvinder med de samme
firkantede Midier, en eller to yngre, ideale i deres
Skønhed ved Hudfarvens Renhed, Brynenes Linjer; men
Resten, som Resten altid er, nedslaaende. Saa meget
der end med rlette lader sig sige om store Stæder
ved Sommertid, gjorde Berlin godt derefter. Byen
er saa renlig, saa omhyggeligt plejet, har saa
mange grønne Træer og saa mange kloge, elskværdige
Mennesker. Opholdet i den er selv i Begyndelsen
af August saa udholdeligt, at en Masse Mennesker,
der havde Raad til at rejse, tilbringer den varme
Sommertid i den og befinder sig vel. Faa Byer er vist
om Sommeren saa ildelugtende som Kjøbenhavn.
Her har jeg endnu Intet set uden Landskabet
foran mig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
