Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Europa og Asien - Frankrig - IV. Bagnoles de l'Orne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
166 Bagnoles de
l’Orne
Man kommer hertil efter seks Timers Jernbanefart
fra Paris (plus den i Frankrig som andensteds
uundgaaelige Forsinkelse) i de slette og snevre
Vogne, blottede for enhver Art Bekvemmelighed, som
de private Jernbaneselskaber i Frankrig ikke vil
afskaffe, og i hvilke de Indfødte finder sig i deres
Skjæbne som Lam. Man ankommer Kl. 11 Aften og finder
den lille By saa slukket og lukket og sovende, som
var Klokken 3 om Morgenen. I det gammeldags Hotel,
hvor man ved et Tilfælde er kommen ind, anvender
man de første fem Minutter paa at faa det eneste
Stearinlys, der er blevet En bevilliget, til at
brænde. Man stryger og stryger de af Staten paabudne
Svovlstikker Gang efter Gang forgæves. Man ringer,
en søvndrukken, gammel Tjenestepige indfinder sig
langt om længe forbauset. Hun prøver paa sin Side
med de af Staten paabudne osv. Forgæves. Dog hun
protesterer: Svovlstikkerne fejler ikke noget, det
er Beholderen, hvorimod de stryges, som ikke duer,
og hun bringer en anden. Nyt Forsøg. Da høres Lyden
af en kraftig Knitren, der kommer ingen Flamme, men
der øjnes et Par Minutter en svag blaalig Ild, som
udbreder den afskyeligste, ufordriveligste Svovlstank;
saa endelig viser den røde Flamme sig og tænder
den elendige Stearinpraas. Pigen betragter Gæsten
med et triumferende Blik, og han føler, at han er i
Fremskridtenes Frankrig. Dagen efter udbeder han sig
høfligt en Petroleumslampe, blot en lille en. Hotellet
har bestaaet rundeligt i en Menneskealder; det er
intet ubesøgt Hotel, der er hver Dag 40 Gæster til
Bords og det pæne Gæster; men en Petroleumslampe! Det
er første Gang, saa længe Hotellet har været i de
nærværende Ejeres Besiddelse (og Fruen er 65 Aar),
at Nogen har forlangt saadan en Genstand: Man
snakker om Aftenen, man læser ikke, og man lægger
sig tidligt. Men Gud bevares! hvis Herren ønsker det,
kan man købe en Lampe, og velvillig, som Værten er,
køber han virkelig en, den mindste Petroleumslampe,
noget Menneske har set, den uskyldigste, med en grøn
Skærm af Papir.
Man bør aldrig og ingensteds, saa lidt ved et Badested
som ellers, være et Undtagelsesmenneske, ifald man
vil have det bekvemt. Saalidt som man bør læse eller
skrive ved Lys, saalidt bør man afsende Tryksager med
Posten. Den paalideligste Postkasse i Bagnoles som
andensteds i Frankrig er den paa Banegaarden. Den
første Dag, jeg vilde lægge nogle Korrekturark i
den, blev jeg opmærksom paa en vidtløftig Indskrift,
der her
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
