- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Ellevte Bind /
172

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Europa og Asien - Schweiz - Gletschere

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

172
Gletschere

Her er man rykket bort fra den arbejdende og
stræbende Menneskeheds Verden. Her hører man
til den store Klasse af Ørkesløse og Unyttige,
som kaldes Rejsende. Den Rejsende er en Særart
for sig, et Menneske uden Virksomhed og Pligter,
hvis eneste Syssel er den at give Penge ud. Han
fremkalder derfor med Nødvendighed sin Modsætning:
Hotelværten, Opvarteren, hvis eneste Virksomhed er
den at indkassere hans Penge. En By, som næsten kun
bestaar af Rejsende og Hotelværter, er i og for sig
en temmelig umenneskelig Regelstridighed, og derfor
gør ethvert Badested et til en vis Grad nedslaaende
Indtryk.

Men i Landsbjren St. Moritz er der i Husenes Bygning
og Beboernes Ydre endnu megen Oprindelighed. Og den
indstrømmede engadinske og italienske Befolkning, som
lever af de Rejsende, har et sydlandsk Præg. Sproget
her i Over-Engadin er det saakaldte ladinske* en
romansk Mundart, nærmest beslægtet med Italiensk. De
offenlige Opslag fra Kommunen er udstedte baade paa
Ladinsk og paa Italiensk, undertiden tillige paa
Tysk. Bønderne ser med deres mørkebrune Hud og sorte
Øjne mere italienske end schweizerske ud, hvis man
ellers kan bruge den sidste Benævnelse i Modsætning
til et af de Folks Navne, af hvilke den schweizerske
Befolkning bestaar. Men Meningen er nærmest den,
at de ikke er saa grimme, som de Indfødte i Schweiz
næsten altid ellers er. Faa kan sikkert rose sig af
at have set en schweizersk Herre, der havde Præget
af en Gentleman, endnu færre vil kunne prale af
at have set en Schweizer-inde, der ikke lignede et
længere eller koriere Stykke tørret Kød med ærbart
Ansigtsudtryk. Her ses dog af og til en Skikkelse,
rigtignok udelukkende blandt Mandkønnet, som har
Holdning og Karakter, og den brune Engadiner ser
idetmindste altid svært menneskelig ud ved Siden af
den blege rejsende Driver.

Hvidt i Hvidt! Hvidere end det hvideste Hvidt, Øjet
lør har set! Hundrede Gange hvidere end Møens hvide
Klint i Sol, hvidere end al Verdens Møer og alle
Grækenlands Gudinder hviler Gletscherne heroppe i
Frihedens Hjem, hvor alle Sundhedskilderne rinder. Et
Brev heroppe fra burde være saaledes beskaffent, at

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:18:22 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/11/0176.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free