Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Europa og Asien - Tyskland - II. Bad Elster
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Bad Elster
187
Puf i Ryggen og saa, at det var Roser, som Tyskeren
udenfor kastede ind paa dem. Som et Lyn havde Ljuba
været ved Døren, sendt den unge Mand hans Roser i
Hovedet og drejet Nøglen omkring.
Ved Bordet ved Siden af sidder et ældre tysk Par,
to høje, ranke Mennesker, klædte i dyb Sorg. Man
gætter sig til, at det er et Ægtepar, som har mistet
sit eneste halvvoksne Barn. Der er et Tungsind over
dem, som vækker Deltagelse, og en stille Adel, som
har vundet dem Medfølelse blandt Folk, der ikke aner
deres Navn.
Lidt længere borte har vi de Forlovede. Det er en
ung, sachsisk Officer, saa grim som han er godmodig,
og bedækket med Filipenser, der paa Lawn-Tennis
Pladsen er bleven bundet, foreløbig paa Livstid,
til en net lille Pige fra Leipzig, som har seks
Søstre her ved Badet mellem nogle og tyve Aar og
tolv. Han kunde ganske lige saa godt have forlovet
sig med enhver anden af dem, den Yngste maaske alene
undtagen: de ser ens ud, og hvis de byttede Sjæle,
vilde Ingen mærke Noget til det, ikke engang de
selv; hvorfor han netop har foretrukket denne, vil
rimeligvis evigt blive en Gaade. Sikkert er det,
at man ingenlunde synes betaget af hans Valg; thi
enhver af de andre Søstre betragter sig øjensynligt
som næsten ganske lige saa forlovet med ham. Og med
Rette; thi, fraset en langbenet Østerrigsk Fændrik,
der er saa leddeløs, at han virkelig ikke kan komme i
Betragtning, er han i Øjeblikket den eneste Officer
paa Pladsen. Og tre eller fire af de pæneste tyske
Herrer, som her forøvrigt findes, er for fuldt Alvor
Medlemmer af Berliner Klubben for etisk Kultur. -
Hvilken Ulykke, at Flaubert ikke oplevede den Klub I
Men hvem nærmer sig dér med Smil om Mund og med
lang brun Pisk bag i Nakken? Ingen anden eller
ringere end den yndige Rosa Retty, Kjøbenhavnerne
vel bekendt fra hendes Gæstespil paa Dagmarteatret
i Forsommeren. Trods sine sytten Aar trænger hun
til at drikke af Moritzkilden. Hendes Fader, der er
fuld af hendes Ros som Datter, har ledsaget hende til
Elster. Med Vemod og Savn mindes hun Kjøbenhavn, som
hun altfor hurtigt maatte forlade. Og hun beder os gaa
hen og se hende spille paa Bad Eisters lille Teater
iaften, hvor hun og hendes Fader optræder til Fordel
for en gammel, veltjent og fattig Skuespillerinde,
som for 90 Mark om Maaneden spiller store Roller
hver Aften. Hele Selskabet beslutter naturligvis at
gaa derhen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
