- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Ellevte Bind /
192

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Europa og Asien - Tyskland - II. Bad Elster

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

192 Bad
Elster

ganske samme Art som dets, fordi Franzenbads
Beliggenhed er saa uskøn, at Beboerne ingen anden
Spaseregang har end den til Stationen, hvor de
adspreder sig med at tage de Rejsende i Øjesyn, medens
Elster har sin skovbeklædte Bjergryg med talrige
Bænke og andre Bekvemmeligheder og sin Bettybænk med
den stolte Udsigt over Dalen og Byen. Men Bad Eisters
Natur er ligefuldt intet mod Jocketa’s.

I Badestedet er Den hvide Elster sort, en snever,
snavset Aa, der løber i en Art bred Grøft langs Byens
eneste Gade, Landevejen; Omegnens talrige Fabriker
har gjort dens Vand uigennemsigtigt og berøvet det
den Egenskab, der udtrykkes i dens Navn. Her er Den
hvide Elster en spejlklar, gennemsigtig, hurtigt
rislende Flod, der dybt nede i en snever Dal mellem
stejle Bjergvægge skummer i Smaafald over Stengrund.

Rent Vand i Floden og ingen Barbér! ja, Jocketa,
Du er den sande Idyl!

Ikke at man lever udenfor Civilisationen. Den
stryger stadig Ens Næse forbi. Det lille Hotel ligger
umiddelbart ved Stationen, og noget nær hvert tiende
Minut suser Nat og Dag Togene forbi Jocketa. Kun de
ufornemste, dovneste holder et Par Gange om Dagen et
Par Minutter. Men der synes ikke at gaa eller komme
Nogen med dem, og Verden udenfor angaar En ikke,
taber sin Interesse for En.

Hotellet har adskillige store, smukke Værelser, men
Maaden, hvorpaa man her udmærker notable Rejsende,
giver den tænkende Besøger af Jocketa meget at gruble
over med Hensyn til de Indfødtes Sæder. Man viste
en fin fremmed Dame sin Agtelse ved at give hende en
smuk velmøbleret Sal med tre mægtige Ægtesenge i, en
Herre, hvis Navn man kendte, sin Velvilje ved at give
ham en Stue med tvende vældige Ægtesenge. Saaledes
havde Herren og Damen, der end ikke var gifte, ikke
mindre end fem Ægtesenge til deres Raadighed. Mindre
begunstigede Rejsende, der havde pæne Kufferter, fik
idetmindste et Par almindelige, smalle Senge hver.

Da der nu saaledes er sørget for Natteleje, og da vi
endnu har en rum Tid til Middag, gaar vi ud at bese
den smukke Egn. Vi gaar paa Maa og Faa; thi allevegne
er der smukt. Vi begynder at stige ned ad Bjergsiden,
da vi naaer den 70 Meter høje, 280 Meter lange
Viadukt, som i to Rækker mægtige Buer over hinanden
spænder over Elsterdalen og over hvilken Togene

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:18:22 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/11/0196.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free