- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Ellevte Bind /
194

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Europa og Asien - Tyskland - II. Bad Elster

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

194 Bad
Elster

- «0m et Par Dage ser vi heller ikke hinanden mere»,
falder Svaret, og Samtalen dør hen paany, mens det er,
som steg der et koldt Pust op fra Flodeo.

Vi gaar langs dens Bred. Der staar ved Træerne Mænd
med skarpe Instrumenter af en egen Form, hvormed de
gør lange Indsnit, formelige Render i Fyrretræernes
Bast; saa løber Harpiks’en ud i tynde Strømme; de
opfanger den og koger den med det Samme.

Rundt om flammer og ryger deres Gryder under Træerne
langs Den hvide Elster.

6

Dagen har været varm. Ved Middagstid gik man
ikke gerne ud, men arbejdede efter Evne. Ud paa
Eftermiddagen har der været stor Børnefest med
Børnebal i Kursalen, ordnet af Taskenspilleren fra
sidst. Imedens spiller Orkestret, der for idag er
flyttet fra Badepladsen hen i Kurhaven, det ene Numer
efter det andet ved den brede Fritrappes Fod, medens
Tilhørerne i broget Flok spaserer rundt i Gangene.

Saa aabnes Fløjdørene deroppe i Kursalen, og ud
stormer vel et hundrede Smaabørn, Piger og Drenge
mellem hverandre, i deres Balpuds og med Huer,
Chakot’er, Guirlander, Trøjer osv. af lyserødt
eller lyseblaat Silkepapir, som de har modtaget ved
Kotillonen.

Midt paa den nu tomme Plads ved Trappens Fod staar
Taskenspilleren, friseret med sine sparsomme Lokker
lysende af Pomade, med mægtigt hvidt Skjortebryst,
i Livkjole med opløftede Arme og gestikulerer. Han
ordner Børnene i Grupper paa Trappen, opstiller
med myndige Raab de Mindste forrest, de Kønneste
paa iøjnefaldende Punkter, de Større bagved, medens
det summer som en Bisværm, og Alt hvert Øjeblik maa
gøres om. Ved hans Side staar Fotografen med Hovedet
i sin Kasse og gør halvhøjt sine Bemærkninger, som
«Professoren> saa ud-raaber med vældig Stemme. Endelig
sagtner Støjen og hendør Forvirringen. Hele Trappen
fra nederst til øverst er dækket af maabende
Børn. Signalet til Stilhed gives: alle Ungerne
smiler med spændte Udtryk i Ansigterne, og Værket er
fuldført. - Grupperne opløser sig, Børnene løber ned.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:18:22 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/11/0198.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free